Tilladte og IKKE tilladte hjælpemidler
Overordnede regler for alle fag
Gælder alle prøver (bortset fra delprøver uden hjælpemidler og evt. fagspecifikke regler til mundtlige prøver)
Helt overordnet er der tale om tre kategorier af materiale, der kan komme i spil som hjælpemidler:
- Fysiske materialer
- Digitale materialer offline (du kan åbne dem UDEN wifi-/internetforbindelse)
- Digitale materialer online (du kan KUN åbne med MED wifi-/internetforbindelse)
Hvad er forskellen på online og offline?
Digitale materialer offline, kan du åbne UDEN wifi-/internetforbindelse. Dvs. materialet ligger lokalt og downloadet et sted på hardisken på din computer.
Digitale materialer online kan du KUN åbne MED wifi-/internetforbindelse. Dvs. materialet ligger på internettet / i skyen.
En skrivebordsgenvej gør ikke i sig selv noget materiale tilladt – fx hvis genvejen fører til et online sted, der ikke er tilladt til prøven. Dette gælder også, selv om det er et online sted, du har benyttet i undervisningen.
Skrivebordsgenvejene skal benyttes til internettjenester fra skolens positivliste og tjener udelukkende det formål, at du, når du klikker på genvejen, bliver ledt direkte til et tilladt sted på internettet, og ikke ved en fejl bevæger dig på ikke-tilladte sider på internettet, som bliver vist i ExamCookie-overvågningen af din eksamen.
Kategori 1 & 2: Fysiske materialer og Digitale materialer offline
Du må medbringe
- bøger, kompendier og lignende, der har været anvendt i undervisningen
- dine egne noter og tidligere opgaver.
“Egne” betyder her, at det er dig, der har udtænkt og udarbejdet indholdet af noter og opgaver, og du skal huske at citere dig selv, hvis du benytter dine tidligere bedømte opgaver.
Kategori 3: Digitale materialer online
Internettet må kun benyttes, når der er tale om adgang til undervisningsmateriale, der
- er blevet anvendt i undervisningen
- fremgår af holdets undervisningsbeskrivelses oversigt over Digitale læremidler
- ikke kan medbringes og opbevares lokalt på din computer.
Særligt om OneNote og klassenotesbøger
Du må benytte dine egne noter i OneNote, og den klassenotesbog (herunder dit personlige område), der hører til din skriftlige prøve. Fx må du i matematik kun benytte dit holds matematik-klassenotesbog. “Egne” noter betyder, at det er dig, der har udtænkt og udarbejdet indholdet af noterne.
Du må åbne indlejrede filer, der ligger i OneNote/klassenotesbøgerne, men du må ikke klikke på links i dem, så du bliver ledt ud på internettet.
Hvis der i oversigten herunder står “-“, er det fordi Ministeriet ikke har givet konkrete eksempler.
Læs også
Du skal forud for hver prøve kende til afviklingen af prøven – herunder de særlige forhold for fx hjælpemidler i faget, der er beskrevet her.
Klik og læs om de enkelte fag i listen herunder inden undervisningen slutter, så du kan spørge din lærer om ting, du kommer i tvivl om.