Aktiviteter i forældreforeningen 2026-2027
Forældreforeningen samarbejder med Odense Højskoleforening. Samarbejdet indebærer, at foreningen kan afholde arrangementer på skolen, og at der er gratis entré for skolens ansatte, elever og medlemmer af forældreforeningen.
Se, hvordan du bliver medlem af forældreforeningen på siden Forældreforening.
Find arrangementer, der finder sted på Sct. Knuds Gymnasium
- i Odense Højskoleforenings program for 2026-2027 ,
- i årsplanen her på hjemmesiden, benyt filteret “Offentligt arr.” eller
- oversigten over begivenheder på vores facebook-side.
Foredrag i samarbejdet i 2026-2027
28. september 2026 kl. 19:00
Peter K.A. Jensen, speciallæge i klinisk genetik: Menneskets udvikling
Mennesket har til alle tider haft et dybfølt behov for at finde en forklaring på sin herkomst. En tørst efter at forklare vores plads i naturen og at vide, hvor vi kommer fra – uanset om det drejer sig om det enkelte individ, nationen eller om arten – synes helt klart at høre til de grundlæggende træk ved vores psyke. Hvor kommer vi fra? Hvordan er vi blevet til det, vi er? Og hvor er vi på vej hen? Det er sådant stof, myterne er gjort af. Og ligesom myterne om vores oprindelse, som utvivlsomt har været med os længe før skrivekunsten blev opfundet for 5.000 år siden, bidrager hver ny viden, som videnskaben frembringer om vores begyndelse, til at tilfredsstille længslen efter at kunne besvare disse spørgsmål. Udforskningen af menneskets oprindelse og udvikling – palæoantropologien – er således i høj grad en offentlig videnskabelig disciplin, der optager praktisk taget ethvert menneske. Spørgsmålet om vores oprindelse er et emotionelt emne, der er dybt rodfæstet i vores sjæl side om side med vores opfattelse af os selv som menneskelige væsener og af vores plads i den naturlige og sociale virkelighed, der omgiver os.
Peter K.A. Jensen er uddannet læge fra Aarhus Universitet og er speciallæge i klinisk genetik – specialet om de arvelige sygdomme. Hans hovedansættelser har været Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, i 15 år som ledende overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling. Som bibeskæftigelse har Peter K.A. Jensen i de sidste 35 år beskæftiget sig med menneskets udviklingshistorie og menneskets biologi og har skrevet flere bøger om emnet. Han har hjemmesiden www.mennesketsoprindelse.dk, hvor man kan finde information om menneskets udviklingshistorie, og der er også en omtale af de bøger, som Peter har skrevet om emnet.
21. oktober 2026 kl. 19:00
Jens Olaf Pepke Pedersen, fysiker med ph.d. i atomfysik og seniorforsker ved DTU Space: Fra Lys til Liv – kan man som moderne oplyst menneske tro på Gud?
I foredraget med afsæt i bogen ”Fra lys til liv” (Forlaget Eksistensen, 2025) udfordrer atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen den sejlivede forestilling om, at naturvidenskab og kristendom nødvendigvis udelukker hinanden. For ham er der ikke tale om et enten-eller, men om to forskellige – og gensidigt berigende – måder at forstå verden på.
Med udgangspunkt i personlig erfaring, naturvidenskabelig indsigt og teologisk refleksion viser han, hvordan viden og tro kan sameksistere uden at udviske hinandens grænser. Foredraget belyser, hvordan kristendommen historisk har været en drivkraft for nysgerrighed og erkendelse, og hvordan moderne kosmologi og fysik kan forstås i dialog med den kristne skabelsestanke.
Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958) er fysiker med ph.d. i atomfysik og seniorforsker ved DTU Space. Han har arbejdet ved universiteter i både USA og Danmark og forsker i klimaændringer, Arktis og Jordens udvikling. Hans forskning blev i 2016 kåret til Årets Danske Forskningsresultat af læserne af videnskab.dk.
Han har stor erfaring med formidling af naturvidenskab, skriver for Weekendavisen, er redaktør af tidsskriftet Kvant og modtager af Københavns Universitets formidlingspris.
5. november 2026 kl. 19:00
Birgitte Weinberger, Leder i Cafébiografen: Film og fællesskab
I en tid hvor verden larmer mere end nogensinde, insisterer Birgitte Weinberger på mørket, langsomheden og fællesskabet. Efter 17 år som leder af Odense International Film Festival OFF – en Oscar- og BAFTA-kvalificerende festival – har hun nu kastet sin kærlighed fuldt og helt på Café Biografen i Odense.
Her arbejder hun med film som “slow news”, med biografsalen som et frirum og med fællesskabet som det tredje fælles, vi har brug for, når alting er på hovedet. For Birgitte handler film ikke bare om underholdning, men om mental wellness, nærvær og om at turde slukke for verden et øjeblik.
I dette foredrag deler hun sine erfaringer, sin forkærlighed for kortfilm – og sin insisteren på film og fællesskab.
Birgitte Weinberger blev kåret som Årets Fynbo i 2025 for sit store kulturelle engagement.
26. november 2026 kl. 19:00
Anne Marie Pahuus, lektor i filosofi ved Aarhus Universitet: Kærlighed og vores moderne forventninger til den.
Kærlighed fylder mere end nogensinde i vores selvforståelse og selv om mange opfatter venskaberne som enklere end kærligheden, er drøm-mene om kærlighed stadig intakte. Vi forventer nærhed, frihed, udvikling, forståelse og livslang intensitet på én gang. Men kan kærligheden bære alle disse krav? Og hvorfor vil vi gerne læse om og se kærlighed skildret på film?
I foredraget undersøges kærligheden i et filosofisk perspektiv, og vi dykker ned i nogle eksempler fra romaner og film, der kan hjælpe os til at begribe de mest klassiske forståelser af kærlighed som tålmodig og ubetinget nærhed på den ene side og forelsket forrykthed på den anden side. Undervejs i kærlighedens historiske skikkelser finder vi grunden til nogle af de moderne diskussioner, vi har om kærlighed og om sårbarhed og forventninger og drømme om lykke.
Foredraget henvender sig til alle med interesse for kærlighedens betydning i moderne liv — ikke kun i parforholdet, men også i venskaber, famili-er og de fællesskaber, vi indgår i.
Anne Marie Pahuus er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet og forfatter til Tænkepausebogen ”Kærlighed” udgivet på Aarhus Universitetsforlag.
2. december 2026 kl. 19:00
Hanne Uhre-Hansen, Cand.theol., sognepræst og religionspædagogisk konsulent i Fyns Stift: Adventsmøde
I begyndelsen blev vi skabt i Guds billede, og sidenhen har vi forsøgt at skabe billeder, der kan rumme vores gudserfaring gennem kunst og fortællinger. Og når Jesus skulle fortælle om Gudsriget, brugte han netop billeder – lignelser – frem for forklaringer. Hvorfor det? – hvad er det billedet kan, som alverdens udredninger ikke kan?
Foredraget “Kristendommen fortælles i billeder” vil tage livtag med kristendommens billedsprog, og i anledning af adventstiden komme særligt ind på billeder og fortællinger om Jomfru Maria.
Hanne Uhre Hansen er Cand.theol., præst og religionspædagogisk konsulent og teologisk medarbejder i Fyns Stift samt sognepræst i Thurø Sogn. Hun er fhv. sognepræst i Refsvindinge Sogn og Ørbæk Sogn og nuværende sognepræst i Thurø Sogn.
14. januar 2027 kl. 19:00
Poul Kjærgaard, Ansvarshavende chefredaktør: Fyens Stiftstidende
Nye tider på en 255 år gammel avis: En øjenvidneskildring fra redaktionens maskinrum.
Fyens Stiftstidende står midt i de største forandringer i avisens lange historie. Flere og flere læsere foretrækker at blive nyhedsopdateret døgnet rundt i stedet for at vente på, at morgenbuddet afleverer en frisk avis i postkassen.
De nye medieforbrugeres forventninger stiller store krav til et regionalt mediehus som Fyens Stiftstidende. Ansvarshavende chefredaktør Poul Kjærgaard kommer med en øjenvidneskildring fra en branche under ombygning. Hvad betyder det, når læserne ikke længere venter på morgenavisen – men forventer nyheder nu? Hvordan ændrer det journalistikken, prioriteringerne og relationen til læserne, der nu også skal tilgodeses som lyttere og seere?
Foredraget giver et aktuelt indblik i maskinrummet på en fynsk nyhedsredaktion, hvor konkurrencen er global, men opgaven stadig er lokal.
8. februar 2027 kl. 19:00
Tom Eggert, ingeniør og forfatter: Den transiranske jernbane
Det danske ingeniørfirma Kampsax færdiggjorde i 1938 1400 km jernbane gennem de mest vanskelige bjergstrækninger i Iran, fra Det Kaspiske Hav til Den Persiske Golf. Med førstehåndsberetninger, fotos og filmklip fortæller Tom Eggert fra Svendborg om Kampsax og dette umådeligt store projekt, med små afstikkere til både Svendborg, Tintin, Det kongelige Teater og 2. verdenskrig.
FAKTA OM PROJEKTET:
- Strækning: Går fra Bandar Shahpur (nu Bandar Khomeini) ved Den Persiske Golf til Bandar Torkeman ved Det Kaspiske Hav.
- Den 1394 km lange enkeltsporede bane går gennem bjergterræn og inkluderer ca. 251 store broer, 4000 mindre broer og 245 tunneler.
- Under 2. verdenskrig fungerede banen som en afgørende forsyningslinje for de allierede til Sovjetunionen.
- Optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste i 2021 for sin exceptionelle ingeniørmæssige præstation.
Jernbanen var et gigantisk projekt, der på sit højeste beskæftigede 55.000 mennesker og blev finansieret via lokal kapital.
24. februar 2027 kl. 19:00
Mads Falkenfleth, cand. polit. og direktør for den danske tænketank WELA: Trivselsøkonomi
Trivselsøkonomi og ny økonomisk tænkning – hvad er nu det?
Klimakrisen presser på, leveomkostningerne stiger, og blandt flere og flere partier i Europa falder opbakningen til EU i tiltagende grad. Mens almindelige mennesker kæmper, har økonomer som Thomas Piketty vist os, at det bedre kan betale sig at eje boliger og værdipapirer end at arbejde. Men vores økonomiske system er ikke naturgivent – det er skabt af lovgivning og politiske valg.
Spørgsmålet er: Hvad vil vi vælge nu?
I dette foredrag præsenterer Mads Falkenfleth, cand. polit. og direktør for den danske tænketank WELA (Welbeing Economy Lab), trivselsøkonomi som et alternativ til det nuværende system. En økonomi, der sætter trivsel foran økonomi, og dermed prioriterer mennesker og natur over BNP-vækst.
De grundlæggende principper i Trivselsøkonomi:
- Menneskelig trivsel: Fokus på sundhed, livskvalitet, mental trivsel og social retfærdighed.
- Planetære grænser: Økonomisk aktivitet skal respektere na-turens og klimaets tålegrænser, f.eks. ved at reducere CO2 og beskytte biodiversitet.
- Alternative succeskriterier: Erstatning af BNP.
- (Bruttonationalprodukt) med indikatorer, der måler reel livs-kvalitet og bæredygtighed.
- Grøn omstilling & cirkulær økonomi: Overgang fra forbrug og “brug-og-smid-væk” til genanvendelse og vedvarende energi.
4. marts 2027 kl. 19:00 – i Aulaen
Anders Kinch-Jensen, ekstern lektor ved SDU: De syngende Nyheder
”De Syngende Nyheder gør dig gladere og lidt klogere”. Det var overskriften på en artikel i Fyens Stiftstidende i 2019 om dette underholdende, originale og musikalske foredrag med fællessang, hvor vi gør noget så specielt som at hive sange ud af nyhederne og nyheder ud af sangene. Men der er faktisk mening i galskaben. Der er nemlig mange spændende fællestræk – og interessante modsætninger – i vores måde at skrive sange og nyheder på. Og gennem tiden har medier og tekstforfattere ofte gået hånd i hånd i forsøget på at fortolke den verden, som vi lever i. Det gør vi også her, hvor foredraget er båret af fortællelyst, viden, musikalitet og sangglæde – og det hele er krydret med satire og et jazzet klaver-akkompagnement.
Anders Kinch-Jensen har hele sit arbejdsliv arbejdet med vidensformidling, mundtlig fortælletradition, nyheder og journalistik i bred forstand. Både som kanalchef for DR P1 fra 2001 til 2015 – men også som vært på P3 og P4, udviklingskonsulent i DR, lektor på Journalisthøjskolen i Aarhus, lektor på journalistuddannelsen på SDU og som skoleleder i FOF. Nu er han ekstern lektor på SDU – og ved siden af foredragsholder, humorist og pianist.
11. marts 2027 kl. 18:30
GENERALFORSAMLING, med duoen Lise Bech Bendixen og Berit Juul Rasmussen
Til årets generalforsamling har vi været så heldige at kunne engagere duoen Lise Bech Bendix og Berit Juul Rasmussen.
Liedkunstens poetiske højder og inderlige musikalske nærvær – det er dén dualitet og dens komplekse drama og skønhed, der aldrig stopper med at inspirere duoen til at lave liedkoncerter.
Duoen fortæller at det er liedens insisteren på poetisk og musikalsk gyldighed og vigtighed, der inspirerer de to musikere til at dele musikken med os. Vi glæder os til at optræde for foreningens medlemmer og være sammen i denne fælles musikalske stund.
Pianist Berit Juul Rasmussen og operasanger Lise Bech Bendix har gennem 10 år spillet koncerter sammen som duo, i ensembler, samt stået for musikalske forestillinger sammen. Deres fælles musikalske forståelse og indlevelse har skabt et legende let samarbejde, som de glæder sig til at dele med publikum.
Begge musikere er solistuddannede fra henholdsvis Det Fynske Musikkonservatorium (nu Syddansk Musikkonservatorium) og Det Jyske Musikkonservatorium. Hver især har de igennem en lang karriere arbejdet i mange professionelle sammenhænge på de danske symfoniske scener. Begge har også en lang erfaring i det pædagogiske musikalske felt. Formidlingsglæden binder disse to musikalske verdner sammen.
Efter den musikalske underholdning er der gratis kaffe og boller for foreningens medlemmer efterfulgt af den ordinære generalforsamling. Der udsendes indkaldelse til alle medlemmer.
18. marts 2027 kl. 19:00
Johannes Nørregaard Frandsen, professor emeritus i litteratur og kulturvidenskab og tidligere leder af H.C. Andersen Centret, SDU: Kulturen på landet 1950 -2024
I 1950erne var Danmark uden for de større byer præget af en landbokultur, der havde rod i sogne, landsbyer og andelsbevægelse. Landbruget var førende erhverv og sammen med de kirkelige og folkelige miljøer centrum for en særlig livsform. I de følgende årtier forvandlede livet på landet sig voldsomt. Landbruget blev et højteknologisk, men folketomt erhverv. Landsbyerne bløder, ligesom stationsbyer og mindre købstæder har mistet status.
Da velfærdssamfundet foldede sig ud, blev livet på landet således udfordret. Selvstændigheden og landbokulturen mistede status, så det, der engang var midten af Danmark, nu blev ‘udkant’.
Foredragsholderen har som kulturforsker undersøgt dette opbrud og det er denne viden han formidler i foredraget. Han trækker desuden på skønlitterære værker af fx Smærup Sørensen og Krause-Kjær. Det sker i en form, hvor han tager både humor, erindring og nostalgi til hjælp. Han fortæller om forvandlingerne især i 1950’erne og 60’erne med udgangspunkt i sit eget liv og søger at fremkalde scener og billeder, der måske vækker genkendelse hos tilhørerne.
Johannes Nørregaard Frandsen er professor emeritus i litteratur og kulturvidenskab og tidligere leder af H.C. Andersen Centret, Syddansk Universitet. Medlem af bestyrelser, råd og nævn. Han er Ridder af Dannebrog og modtager af en række hædersbevisninger, senest Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat. Han er født i 1950 og opvokset i et sydvestjysk landsogn, hvor han har arbejdet ved landbrug og industri. Han blev cand. mag. I 1980. 1982-2020 har han været ansat ved Odense Universitet/SDU, senest som professor og centerleder.
Han er forfatter til bøger, afhandlinger, artikler, kronikker og klum-mer og er ligeledes forfatter eller har været medforfatter til en lang række bøger, senest blandt andet:
- H.C. Andersen og rejsen (2022)
- Dansk landbrugs historie 1945-2022 (2022)
- Hvor ligger provinsen (2023)
26. april 2027 kl. 19:00
Susanne Magelund, indretningsarkitekt: Nielsine Nielsen – skipperdatteren der skrev Danmarkshistorie
Da Nielsine bliver født i 1850 havde kvinder end ikke borgerrettigheder. De er umyndige som børn og rangerer på linje med tjenestefolk. Men Nielsine vil det anderledes. Hun vil ikke lære husholdning, blive gift og få børn, selvom det er hvad der forventes af hende. Faderen, som er øverste myndighed i huset, tager hende ud af skolen da hun er 15 år, så hun kan blive konfirmeret og gift – han mener at forsørgerpligten op-hører efter konfirmationen, men Nielsine vil uddanne sig og blive selvforsørgende.
For at forstå hvad det var for en mur af overmagt, Nielsine var oppe imod, skruer vi tiden tilbage til midten og slutningen af 1880-tallet, hvor verden så helt anderledes ud, end den vi kender i dag. Så glæd dig til en tur i tidsmaskinen.
Det var ikke bare faderen, der var imod hendes “griller” – forhindringerne stod i kø. Det var reelt hele samfundsstrukturen, lovgivningen og ikke mindst tidens moralkodeks, som Nielsine måtte kæmpe imod.
Hvordan fik hun den vanvittige idé, at hun ville være læge, når hun ingen forbilleder havde? Hvordan lykkedes det hende at trodse faderens overformynderi? Hvordan fik hun sparket døren ind til mændenes hellige haller – Universitetet i København? Hvem hjalp hende, og hvem var hendes modstandere? Hvorfor blev hun ikke gynækolog, når hun nu så gerne ville? Hvorfor sagde hun i første omgang nej til at gå ind i kvindebevægelsen, men ombestemte sig? Hvad mente hun selv om det hele?
Susanne Magelund, som er indretningsarkitekt i Svendborg, giver dig svar på en del af spørgsmålene, men nogle af svarene må vi gætte os til. Vi kommer vidt omkring på turen gennem Nielsines liv og virke, og det bliver på intet tidspunkt kedeligt.
Hvad kan vi så bruge historien om mønsterbryderen og pioneren til i vor tid? Det får vi også et bud på – så glæd dig til et par timer i selskab med Nielsine & Susanne Magelund.
3. juni 2027 kl. 19:00 – i Aulaen – OBS: Tilmelding, som fremgår af indbydelsen, der udsendes primo maj 2027
Bertel Haarder: Grundlovsmøde/Sommerudflugt
Odense Højskoleforening har tradition for at holde sine grundlovsmøder forskudt i forhold til selve grundlovsda-gen den 5. juni. I år får vi besøg af Bertel Haarder:
”Partierne er ved at sygne hen. Socialdemokratiets, Venstres og De Konservatives vælgerforeninger har i dag cirka en tiendedel af det medlemstal, de havde i 1960. Til gengæld vælter partierne sig i partistøtte. Medlemskontingenter betyder næsten ingenting. Valgresultatet indbringer 37 kroner pr. stemme ved folketingsvalg, 8,25 kroner ved kommunal- og regionsvalg. For disse penge kan partiets ledelse ansætte professionelle rådgivere og designe landsdækkende kampagner hen over hovedet på de folkevalgte og medlemmerne, som må finde sig i at være bagtæppe og klakører for en politik, de stort set ikke selv har været med til at udtænke og planlægge.
Tiden er kommet til en folkelig rejsning og en form for åndelig oprustning i protest mod professionaliseret spin og manipulation. Folkestyret skal “back to basics”, tilbage til rødderne i de frie fællesskaber, tilbage til partier og folkevalgte, der kan tænke tanker, tillader uenigheder og ikke kun er bagtæppe for mediestunts og spin. Folkestyret har brug for medier drevet af ønsket om at oplyse frem for evig søgen efter nogen, “det er synd for”, og nogen, der skal have flere penge (aldrig færre). Enhver journalist bør hver aften spørge sig selv: Hvad har jeg i dag gjort for folkeoplysnin-gen?”
Bertel Haarder holder årets grundlovstale og argumenterer for, at vi alle skal give en skærv til folkestyret – én krone om dagen til forsvar af almeninteressen.