Faglige oplevelser udenfor murene
Studierejserne er klassernes oplagte mulighed for at fordybe sig i fagenes internationale dimensioner, og ofte foregår rejserne med udgangspunkt i et eller to af studieretningsfagene.
Rejselærerne planlægger et fagligt program på destinationerne, og som regel er eleverne ansvarlige for forskellige faglige oplæg undervejs.
Studierejserne tjener også et socialt formål ved at ryste klasserne godt sammen.
Rejsemålene for studierejserne er typisk europæiske storbyer, man kan køre til i bus eller med tog, og studierejsen foregår i 2.g. Der er et prisloft på 4500 kr. (ekskl. forplejning) på rejserne.
Elever, der ikke ønsker eller kan deltage på en studierejse, arbejder (efter aftale hjemme eller på skolen) med et fagligt program, der modsvarer studierejsens faglige indhold.
Video om sikkerhed på studierejser produceret af Team Benns.