Kvalitetssikring som bladre-PDF
Selvevaluering og opfølgningsplan 2024
Selvevaluering og opfølgningsplan 2023
Selvevaluering og opfølgningsplan 2022
Selvevaluering og opfølgningsplan 2021
Selvevaluering og opfølgningsplan 2020
Selvevaluering og opfølgningsplan 2019
Indholdsfortegnelse
- Rammer og formål
- Områder og procedurer
- Elevtrivsel og elevfastholdelse
- Evaluering
- Elevernes eksamensresultater
- Elevernes overgangsfrekvens til videregående uddannelse
- Evaluering af særlige indsatsområder
- Elev- og lærerinvolvering i kvalitets- og evalueringsarbejdet
- Årshjul
- Den årlige selvevaluering og opfølgningsplan
- Bilag: Relevante uddrag fra love og bekendtgørelser
Rammer og formål
Lov om gymnasiale uddannelser stiller i §71 krav om, at alle gymnasiale uddannelser har et kvalitetssikringssystem. Det udfoldes i kapitel 10, §59-63 i Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser, at systemet består af mål for og udvikling af kvaliteten i overensstemmelse med nationale og institutionspolitiske mål. Systemet skal indeholde procedurer for:
- En årlig selvevaluering resulterende i en skriftlig opfølgningsplan indeholdende ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål, som behandles i bestyrelsen og efterfølgende gøres tilgængelig på skolens hjemmeside (de seneste tre års opfølgningsplaner skal være tilgængelige på skolens hjemmeside)
- Den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering
- Hvordan elever og lærere involveres i henholdsvis selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelser.
- Hvordan skolens evalueringsstrategi og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem
- Hvordan skolen følger op på den årlige nationale elevtrivselsmåling (hvor resultatet skal offentliggøres på skolens hjemmeside).
Citater fra lov og bekendtgørelse kan læses i bilagsmaterialet til denne tekst.
Områder og procedurer
Nærværende tekst udfolder det lovpligtige kvalitetssikringssystem, som det ser ud på Sct. Knuds Gymnasium. Da kvalitetsudvikling og resultatvurdering ses i sammenhæng med den lovpligtige evalueringsstrategi, er denne strategi indarbejdet i systemet.
Der fokuseres på 6 overordnede områder:
- Elevtrivsel og elevfastholdelse
- Undervisningsevaluering
- Løbende evaluering af elevernes faglige udvikling
- Elevernes eksamensresultater
- Elevernes overgangsfrekvenser til videregående uddannelser
- Særlige indsatsområder.
Hver af områderne udfoldes nedenfor. Til hvert område er tilknyttet et eller flere kvalitetsmål, og det er disse mål, der er udgangspunktet for den årlige selvevaluering med tilhørende opfølgningsplan.
Elevtrivsel og elevfastholdelse
Det ligger i naturlig forlængelse af skolens strategi og værdier, at indsatser i relation til elevernes trivsel prioriteres højt. Der er dokumentation for, at det giver optimale forudsætninger for læring, hvis elever trives og er trygge i deres rammer, når de skal lære. Samtidig er der evidens for, at mistrivsel øger risikoen for frafald markant.
Der er siden skoleåret 2013/14 ført systematisk statistik med alle udmeldte elever. Formålet er at undersøge, om der er særlige kendetegn, forhold eller årsager, der gør sig gældende for de elever, der forlader skolen i utide. Ved at være bekendt med disse kendetegn, forhold og årsager vil der kunne gøres en målrettet indsats for at fastholde frafaldstruede elever.
I takt med, at der indsamles statistik på udmeldte elever, og der måske tegner sig et billede af, hvad der har været årsagerne til frafaldet, vil lærere, studievejledere og øvrige ansatte blive delagtiggjort heri med henblik på forebyggelse af frafald fremadrettet.
Endelig følges udviklingen i elevernes fravær og forsømmelser. Et højt fravær kan afspejle dårlig trivsel, og under alle omstændigheder er det vigtigt at reagere hurtigt, så det kan afklares, om der er særlige årsager til fraværet. Skolens fraværspolitik kan læses i folderen I gymnasiet har du mødepligt.
Indsatser på klasseniveau
Sct. Knuds Gymnasium er med i projekt VenTilEn, der fokuserer målrettet på at skaffe en god klasserumskultur og et trygt læringsmiljø i den enkelte klasse. Teamlærerne er krumtappen i denne indsats, der blandt andet indbefatter, at eleverne fra første dag udstyres med en makker, så ingen er overladt til sig selv. Teamets arbejde indbefatter mange andre trivselsindsatser, hvoraf nogle er beskrevet i skolens teamhåndbog, mens andre består i at hjælpe eleverne med at løse problemer på klasseniveau, hvis de måtte opstå. Teamlærerne samarbejder med studievejlederne. Hver klasse har en fast tilknyttet studievejleder, der blandt andet tager sig af elevernes trivsel på individniveau. Dette sker løbende og formaliseret for den store gruppe af velfungerende elever og målrettet og koncentreret for en mindre gruppe af elever, der har brug for særlig støtte og opbakning. Både teamlærere, øvrige undervisere og ledelse gør studievejlederne opmærksomme på elever, der viser tegn på mistrivsel. Det kan ske med udgangspunkt i observationer i forbindelse med undervisningen eller i forlængelse af løbende pulsmålinger af trivslen i de enkelte klasser.
Indsatser på skoleniveau
På tværs af klasserne understøtter og faciliterer skolen aktiviteter, der skaber gode forudsætninger for et velfungerende socialt miljø båret af en sund og inkluderende kultur. Skolens udvalgsstruktur indbefatter blandt andet et elevråd, der har løbende dialog med ledelsen, og derfor har let adgang til at formidle ønsker og oplevelser fra eleverne. Eleverne er endvidere repræsenteret i skolens trivselsudvalg, hvor de sammen med repræsentanter for personalet arrangerer fælleskabende aktiviteter på tværs af klasserne. På samme måde tager introudvalget hånd om, at nye elever i 1g hurtigt falder til på skolen. Idrætsdagsudvalget sikrer på tilsvarende vis, at klasserne én gang årligt konkurrerer under uformelle rammer.
Udover de faste og tilbagevendende arrangementer med fokus på trivsel, afsættes der hvert skoleår ressourcer til et antal tilbud om fællesskabende aktiviteter, der enten starter som en idé i lærerkollegiet eller blandt eleverne.
Skolen deltager i den lovpligtige årlige trivselsundersøgelse blandt eleverne. I undersøgelsen foretages benchmarking med et bredt udsnit af landets øvrige gymnasier. Der følges op på resultatet, der drøftes både med elever og personale. Opfølgningen er en fast del af kvalitetssystemets årlige opfølgningsplan, der forelægges for bestyrelsen på mødet i maj måned.
Kvalitetsmål i relation til trivsel og fastholdelse
- Samtlige elever, der i handling eller ord viser tegn på mistrivsel i en klasse, tilbydes samtale med en studievejleder og følges løbende
- Elever, der afslutter deres uddannelse på Sct. Knuds Gymnasium i utide, hjælpes så vidt muligt videre til en anden uddannelse, jf. skolens tilslutning til Garantiskolen på Fyn. Ingen elever udmeldes i utide uden en anden uddannelsesplan, medmindre UU og/eller SSP i Odense er orienteret
- Sct. Knuds Gymnasium skal i den nationale elevtrivselsmåling ligge i den bedste 1/3 i forhold til landsresultatet. Dette ud fra en betragtning om, at skolens elevgrundlag (inkl. socioøkonomiske referencer) bør føre til et sådant mål.
Evaluering
Beskrivelser af procedurer i dette afsnit udgør samtidig den lovpligtige evalueringsstrategi. Strategien skal fokusere på undervisningsevaluering og evaluering af den enkelte elev. Formålet med strategien er at skabe grundlag for en løbende og konstruktiv dialog mellem elever og lærere, mellem lærere og ledelse og lærerne imellem om undervisningens forløb og elevernes læring. Se også samlet overblik over evalueringer over de tre år.
Undervisningsevaluering
På hvert enkelt hold foretages evaluering af undervisningen, og evalueringen omfatter som minimum følgende emner: klasserumskultur, arbejdsformer, undervisningens tilrettelæggelse, elevernes forberedelse og motivation, elevernes arbejdsbyrde og lærerens gennemførelse af undervisningen.
Der evalueres som minimum én gang skriftligt i 1.g, senest ved udgangen af januar. I 2.g evalueres to gange på fortsætterhold og én gang på afsluttende hold. Første gang skriftligt senest 1. dec. og anden gang inden 1. april. I 3.g evalueres skriftligt senest 1. dec. Desuden evalueres der mundtligt efter behov. Når eleverne har evalueret undervisningen, gøres evalueringsresultatet til genstand for en drøftelse mellem elever og lærer, og det aftales hvordan undervisningen eventuelt skal justeres.
En gang årligt medbringer den enkelte underviser til 1:1-samtale med nærmeste leder enten en undervisningsevaluering afviklet af eleverne på et hold ved afslutningen af et forløb eller en skriftlig opsamling af evalueringens konklusioner. Underviseren udvælger selv en evaluering, der danner udgangspunkt – nogle gange suppleret med nærmeste leders overværelse af undervisning (normalt initieret af underviserne selv) for en kort drøftelse af, hvilke eventuelle udfordringer, underviseren måtte opleve ved at undervise på det pågældende hold. Den medbragte evaluering kan tage udgangspunkt i skolens standardevaluering, men den kan også have en anden form.Der kan være store forskelle på elevers faglige niveau og ambitionsniveau på tværs af fag, hold og niveauer, og derfor er der alene tale om en åben drøftelse af, hvordan underviseren selv ser på resultatet af evalueringen. Hvis undervisningsevalueringen viser tegn på store udfordringer i samarbejdet mellem underviser og elever på et givent hold, vil det resultere i en videre dialog mellem nærmeste leder og medarbejderen om, hvordan udfordringerne bør håndteres.
Faggruppebaseret undervisningsevaluering og GRUS
Skolens standardundervisningsevaluering anvendes til årlige undervisningsevalueringer på fagniveau. Der tages udgangspunkt i et treårigt rul, så alle fag med tre års mellemrum er i spil – på alle hold og alle niveauer. Eleverne evaluerer i de udvalgte fag via et spørgeskema med skolens standardevaluering.
Nedenfor ses fagplanen for perioden 2019-2022. En faggruppe kan altid bede om en Gruppeudviklingssamtale (GRUS-samtale) uafhængigt at denne plan.
Forår 2019
- Historie
- Oldtidskundskab
- Samfundsfag
- Religion
- Idræt
- Psykologi
- Retorik
Forår 2020
- Matematik
- Erhvervsøkonomi
- Fransk
- Spansk
- Tysk
- Engelsk
- Latin
Forår 2022 (udsat fra 2021 pga. COVID-2019-nedlukning)
- Dansk
- Kunstneriske fag (inkl. Desig og arkitektur)
- Biologi
- Filosofi
- Fysik
- Kemi
- Bioteknologi
Standardevalueringen fokuserer på følgende områder:
- Arbejdsformer
- De enkelte undervisningsforløb
- Undervisningens tilrettelæggelse
- Undervisning og formidling
- Elevernes læringsproces
- Elevernes arbejdsbyrde
- Elevernes faglige udbytte
- Elevernes arbejdsindsats og motivation
- Undervisningsmaterialet
- Holdets arbejdsklima.
Spørgsmålene i standardevaluering er udarbejdet i Pædagogisk Udvalg (PU), og de evalueres og justeres i dialog med PU, hvis enten ledelse eller PU finder det relevant.
Den enkelte medarbejder modtager resultatet for sit eget hold samt et resultatgennemsnit for faget i det hele taget. Der skelnes mellem et fags forskellige niveauer. Hvis et fag et givent år består af meget få hold, drøftes det med faggruppelederen, hvordan resultaterne bedst formidles, så enkeltpersoner (undervisere i fag med få hold) ikke udstilles.
Resultatet af evalueringerne indgår i GRUS i de fag, som det pågældende år evalueres. Fokus er på, hvordan faggruppen oplever undervisningsevalueringen i faget på et overordnet niveau. Målet er at kvalificere en drøftelse af, hvordan faggruppen kan arbejde med udviklingen af undervisningen, motivationen af eleverne og lignende.
Hvis resultatet på et enkelt hold er påfaldende, tager nærmeste leder en snak med den pågældende underviser for at høre, om noget særligt har gjort sig gældende. Det vurderes i forlængelse heraf, om der er behov for en særlig indsats og for en opfølgende evaluering.
Løbende evaluering af elevernes faglige udvikling
Elevsamtaler startende i grundforløbet
Alle elever mødes af en række samtaler med fokus på henholdsvis trivsel og faglig udvikling. Allerede i grundforløbet afvikles en gruppesamtale samt en individuel lovpligtig evalueringssamtale i forbindelse med studieretningsvalget. Disse samtaler varetages af teamlærerne. Når studieretningsforløbet er påbegyndt, vil eleven igen indkaldes til en trivselssamtale med en teamlærer (februar), og senere på foråret vælger eleven en faglærer til en samtale om det faglige standpunkt. I 2.- og 3.g indkaldes eleven til trivselssamtale med team i efteråret og vælger en faglærer til en faglig samtale i januar. Der er udarbejdet spørgeguides, som alle samtalerne kan tage udgangspunkt i.
Konsultationer
Elever og forældre indbydes til forældrekonsultation i 1.g, i februar-marts, når studieretningsforløbet er kommet godt i gang. Konsultationen planlægges administrativt, således at en klasses to teamlærere og to af klassens andre undervisere parvis afvikler konsultationen. I 2.g er det kun elever, som har særlige udfordringer, der indkaldes til forældrekonsultation.
Formativ evaluering i fagene
Der arbejdes i forlængelse af gymnasiereformen 2017 med forskellige former for formativ evaluering i fagene. Alle elever vil derfor møde forskellige evalueringsformer med det formål at fremme den enkeltes læring. Den formative evaluering kan centreres omkring arbejde med feedup, feedforward og feedback.
Summativ evaluering i fagene
Der gives karakterer i 1.g i februar og ved slutningen af skoleåret, i 2.- og 3.g i november, februar og ved skoleårets afslutning. Inden karaktererne offentliggøres afholdes teambaseret lærerforsamling, hvor såvel den enkelte elev som klassen drøftes. Ved lærerforsamlingen deltager team, studievejleder samt ledelsesrepræsentant. Der afvikles desuden års- og terminsprøver efter gældende regler.
Karrierevejledning, Studievalg Fyn
I forhold til studie- og karrierevejledning samarbejder skolen med Studievalg Fyn, og ad den vej møder den enkelte elev vejledning om studie- og karrieremuligheder, krav, forudsætninger mm.
Elevens studievalgsportfolio
I forbindelse med tilmelding til ungdomsuddannelse udfylder alle elever en uddannelsesplan. Til uddannelsesplanen vedhæftes et portfolioskema, som indeholder den enkelte elevs refleksioner over uddannelsesvalg.
Kvalitetsmål for evaluering af undervisningen og evaluering af den enkelte elev
- Undervisere, der til 1:1-samtaler måtte medbringe en undervisningsevaluering med et påfaldende negativt resultat, har fået tilbudt relevant hjælp i form af supervision, efteruddannelse eller lignende
- Over en treårig periode er alle skolens udbudte fag evalueret med brug af skolens standardevaluering, og GRUS-samtaler har adresseret resultatet
- Der er udarbejdet en opfølgningsplan, hvis der er generelle tendenser i fagets undervisningsevalueringsresultat, der peger på behovet for en forstærket indsats
- Majoriteten af eleverne skal som respons på såvel standardevaluering og ministeriets trivselsmåling tilkendegive, at de forstår og kan anvende den evaluering, de modtager.
Elevernes eksamensresultater
Den enkelte institution skal offentliggøre eksamensgennemsnit i prøver med ekstern censur fordelt på fag. Eksamensresultater kan ikke stå alene. Undervisningsministeriet leverer derfor et årligt overblik over institutionernes løfteevne i udvalgte fag.
Eksamensresultater og løfteevneanalyser kan bidrage med én vinkel på, hvad en skole og mere specifikt en faggruppe bør være opmærksomme på. Dette på trods af åbenlyse svagheder ved denne form for statistik, hvor eksempelvis elevtyper, eksamensudtræk og elevernes fordeling på A- og B-niveau kan spille en rolle.
Skolens interne procedure for, hvordan eksamensresultater videreformidles og drøftes på skoleniveau, faggruppeniveau og individniveau, præsenteres nedenfor.
Før sommerferien:
– Faglærere på hold, der har været til skriftlig prøve, orienterer sig i karakterlisterne og bemærker over for ledelsen, hvis karakterniveauet som helhed eller på elevniveau er bemærkelsesværdigt i forhold til det forventede. Det kan være nyttige oplysninger, når det skal besluttes, om elevklager skal fremmes eller afvises.
Når årets eksamensresultat foreligger omkring oktober:
– En overordnet analyse af sommerens eksamensresultat på skolen generelt sammenholdt med resultat på landsplan samt en analyse af skolens løfteevne præsenteres for personalet og drøftes på et PR-møde
– Faggrupperne modtager hvert år en overordnet analyse af sommerens eksamensresultat. Dette sker kun, hvis mere end et hold har været til eksamen, og hvis antallet af eksaminander har en rimelig volumen, faget taget i betragtning. Har kun en enkelt kollega medvirket, sendes alene til den pågældende faglærer
– Faggruppelederen sætter analysen på dagsordenen på det førstkommende faggruppemøde. Ledelsen medvirker på faggruppemødet, hvis faggruppen ønsker det, eller hvis eksamensresultatet skønnes påfaldende. I givet fald drøftes årsager og mulige tiltag i faggruppen
– De år, hvor der afvikles GRUS i faget, modtager faggrupperne en overordnet analyse af eksamensresultatet for de seneste 3 år, som drøftes som et fast punkt på GRUS-dagsordenen.
Dialog med enkeltpersoner om mulige årsager til påfaldende eksamensresultater og eventuelle fremadrettede indsatser foregår med undervisere, hvis en hel klasse underpræsterer bemærkelsesværdigt i et fag, eller hvis eksamenskaraktererne afviger væsentligt fra årskaraktererne.
Det er skolens politik, at ledelsen kun drøfter eksamensresultater på et specifikt hold med den pågældende underviser, og at elever alene tilbydes de karakterstatistikker, som skal være tilgængelige på hjemmesiden.
Den årlige selvevaluering, hvad angår eksamensresultater, baserer sig dels på data fra ministeriets datavarehus, dels på et årligt materiale udarbejdet af Gymnasiefællesskabet med titlen ”Data til brug for skoleudvikling”. Heri fortages benchmarking med de øvrige skoler i Gymnasiefællesskabet, hvad angår eksamensresultater med og uden socioøkonomiske referencer.
Kvalitetsmål
- Eksamensresultatet for en årgang skal som minimum afspejle landsgennemsnittet
- Bemærkelsesværdige (negative) resultater i et enkelt fag sammenlignet med landsgennemsnittet undersøges, og som led i opfølgningsplanen skitseres konkrete tiltag, hvis der ikke er naturlige forklaringer på det beskedne resultat
- Løfteevnen må ikke være signifikant negativ for eksamensresultatet
- Løfteevnen må ikke være negativ i tre år i træk, selv om den ikke har været signifikant negativ.
Elevernes overgangsfrekvens til videregående uddannelse
Danmarks Statistik følger udviklingen med hensyn til elevernes videre uddannelsesforløb. Skolen holder løbende øje med tendenserne i forhold til sammenlignelige skoler, og årsrapporten samler hvert år op på tallene. Læs evt. undersøgelserne. Derudover kan tendenser på skoleniveau hentes frem i Undervisningsministeriets databank.
Syddansk Uddannelsesaftale leverer ligeledes i Uddannelsesbarometeret information om elevernes uddannelsesmæssige færden. Læs evt. undersøgelserne. Der opereres i de ovenfor nævnte databaser med procentandelen af elever, der efter 27 måneder er påbegyndt en videregående uddannelse.
Kvalitetsmål
- Gennemsnittet af antal studenter, der er påbegyndt en videregående uddannelse efter de 27 måneder, ligger over landsgennemsnittet.
Evaluering af særlige indsatsområder
Skolens strategiplan for årene 2020-2025 indeholder en række indsatsområder. I beskrivelsen af hvert område fremgår det, hvordan indsatsen evalueres.
Udover disse indsatsområder foretages jævnligt evaluering af:
- Introduktionsforløbet og Ventilen
- Grundforløbet
- DHO-forløbet
- SRO-forløbet
- SRP-forløbet
- 130-timerspuljen
- Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter.
Elev- og lærerinvolvering i kvalitets- og evalueringsarbejdet
Elever og lærere involveres i skolens kvalitetsarbejde og selvevaluering via skolens udvalg og fora, som de er beskrevet i skolens organisationsstruktur:
Årshjul
Nedenfor ses årshjulet for målinger og opfølgning i forlængelse af strategiplanen.
Løbende, når relevant
Evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatser (grundforløb, introforløb, 130-timerspulje, mentor, studiepilot med mere). Forskellige udvalg afvikler evalueringerne og formidler resultaterne.
(Beslutninger om indsatser/justeringer indarbejdes i årets selvevaluering)
Evt. justeringsforslag fremlægges for PR
Oktober/november
1:1-samtale, hvor evaluering af undervisning og tidsregistrering er faste punkter.
Overordnet analyse af sommerens eksamensresultat på skolen generelt sammenholdt med resultat på landsplan samt analyse af skolens løfteevne præsenteres for personalet og drøftes på PR.
Aftaler om særlige indsatser, hvis evalueringen viser tegn på udfordringer
December/januar
Ministeriets trivselsmåling hentes på ministeriets hjemmeside. Tal-evaluering lægges på skolens hjemmeside.
Januar – vinterferie
Når resultatet af trivselsmålingen kendes, drøftes det med elevrådet, i PU og trivselsudvalget. Drøftelserne fører til anbefalinger, som behandles i PR og indarbejdes i årets selvevaluering.
Evt. reviderede pædagogiske fokuspunkter – Kvalitetsmål
Evt. nye trivselstiltag – Kvalitetsmål
Januar – vinterferie
MUS, hvor fokuspunkter i undervisningsevalueringen drøftes med henblik på kvalitetsudvikling.
Evt. behov for efteruddannelse bringes i spil
Februar
Standard-evaluering i udvalgte fag
Aftaler om særlige indsatser, hvis evalueringen eller karakteranalyse viser tegn på udfordringer
Marts
GRUS i udvalgte fag
April
Årets selvevaluering inkl. opfølgningsplan udarbejdes af ledelsen og behandles i skolens udvalg
1:1-samtale, hvor det kommende skoleårs fag- og opgavefordeling samt tidsregistrering drøftes
Selvevalueringen justeres i forlængelse af dialogen
Maj
Bestyrelsen forelægges selvevaluering inkl. opfølgningsplan. Opfølgningsplan og selvevaluering for de seneste tre år gøres tilgængelig på skolens hjemmeside.
Der følges op på planen
Den årlige selvevaluering og opfølgningsplan
Skolens selvevaluering følger op på evaluérbare dele af skolens kvalitetssikringssystem. Der fokuseres på nedenstående områder:
- Undervisningsevaluering
- Evaluering af særlige indsatsområder
- Eksamensresultater
- Overgangsfrekvens.
Ledelsen udarbejder et udkast til indhold inkl. empiri til hvert område, og det drøftes i relevante udvalg, hvilke konklusioner, empirien i hvert af områderne leder frem til. Konklusionerne danner udgangspunkt for opfølgningsplanen, der præsenteres for elevrådet og PR. Bestyrelsen præsenteres for en endelig version af selvevalueringen, som de enten tilslutter sig eller opfordrer til justeringer af.
Bilag: Relevante uddrag fra love og bekendtgørelser
Lov om gymnasiale uddannelser
§ 71. Institutionens leder fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelserne og undervisningen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Gymnasiebekendtgørelsen
Intern evaluering af eleverne
§ 19. Institutionen fastlægger inden for rammerne af institutionens kvalitetssystem, jf. kapitel 10, en strategi for dens interne, regelmæssige evaluering af undervisningen og elevernes faglige standpunkt og udvikling. Institutionen offentliggør sin strategi på sin hjemmeside.
Stk. 2. Institutionen omsætter under drøftelse med lærere og elever sin strategi efter stk. 1, således at følgende indgår i institutionens tilrettelæggelse og brug af evalueringerne:
1) Eleverne er løbende og på varierende måder inddraget i evalueringen af undervisningen og af dem selv.
2) Evalueringerne af eleverne giver dem viden om deres faglige standpunkt og om, hvordan de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Evalueringerne inddrager tillige elevernes udvikling fra grundskoleelev til gymnasieelev og mod at blive studerende. Evalueringerne belyser desuden, hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere over egne læreprocesser og læreprocesser i samarbejde med andre.
3) Institutionen vejleder med udgangspunkt i den interne evaluering og med inddragelse af elevens studievalgsportfolio, jf. § 5, eleven om valg af studieretning, valgfag og videregående uddannelse.
4) Institutionens leder og andre relevante ledere anvender resultaterne af de gennemførte evalueringer i institutionens arbejde med at forbedre elevernes faglige udbytte af undervisningen og deres trivsel, jf. kapitel 10.
Institutionens kvalitetssystem og målinger af elevernes/kursisternes trivsel
§ 59. Institutionen anvender sit system efter lovens § 71 til kvalitetsudvikling og resultatvurdering med henblik på, at institutionen sætter egne mål for og udvikler kvaliteten i sine gymnasiale uddannelser og enkeltfag og opnår resultater i uddannelserne og enkeltfagene i overensstemmelse med de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, jf. § 1, stk. 4, i lov om institutioner for almen gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og § 1, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 2. Institutionen anvender samme kvalitetssystem for alle de gymnasiale uddannelser og enkeltfag, som den udbyder.
§ 60. Kvalitetssystemet skal indeholde en procedure for en årlig selvevaluering og den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.
Stk. 2. Institutionens kvalitetssystem skal fastlægge en procedure for inddragelse af elever/kursister og lærere og skal omfatte selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes/kursisternes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelse.
§ 61. Institutionen beslutter, hvordan dens evalueringsstrategi, jf. § 19, og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem.
§ 62. På grundlag af selvevalueringen udarbejder institutionen årligt en skriftlig opfølgningsplan.
Stk. 2. Institutionens opfølgningsplan skal indeholde oplysninger om ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen samt en plan for, hvordan handlingerne iværksættes og evalueres.
Stk. 3. Institutionens bestyrelse drøfter på et møde den gennemførte selvevaluering og lederens forslag til opfølgningsplan. Institutionen offentliggør efterfølgende selvevalueringen og opfølgningsplanen på institutionens hjemmeside.
Stk. 4. De seneste tre års opfølgningsplaner skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.
§ 63. Som led i institutionens selvevaluering gennemfører institutionen årligt en måling af elevernes trivsel.
Stk. 2. Institutionen gennemfører trivselsmålingen ved at anvende et spørgeskema, som den får eleverne til at udfylde og besvare. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter indholdet af skemaet og gør det tilgængeligt på ministeriets hjemmeside senest samtidig med oplysningen efter stk. 3 om den fastsatte målingsperiode.
Stk. 3. Institutionen gennemfører målingen inden for en periode, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet årligt fastsætter for alle institutioner, som udbyder gymnasiale uddannelser. Styrelsen giver institutionen oplysning om den fastsatte periode og offentliggør den på ministeriets hjemmeside.
Stk. 4. Institutionerne overfører senest en uge efter, at målingen er gennemført, elevernes besvarelser til Styrelsen for It og Læring gennem styrelsens web-service. Styrelsen kan alene anvende oplysningerne fra elevernes besvarelser i statistisk eller videnskabeligt øjemed.
Stk. 5. Institutionen offentliggør resultaterne af målingen på sin hjemmeside uden oplysninger, som kan henføres til enkeltindivider.