Indholdet her på siden
skal du kende og kunne, inden du går til skriftlige prøver i engelsk. Du skal også kunne taste dit UNI-login & kode samt din skolemail & -kode.

Hvordan foregår prøven i engelsk?

8:40 (kom i god tid inden)

Du sidder klar på din plads i hallen – alle relevante informationer om dagens prøver gives over højttaleranlægget i lokalet.

9:00

Prøven starter – du henter den via link i Netprøver (STX) eller på Lectios forside.

Du bestemmer selv, hvornår du afleverer din besvarelse. Når du har afleveret, skal du forlade hallen, men efterlade alt i hallen. Undtaget herfra er dog pung og hygiejneartikler, der under prøven er opbevaret på/under bordet i hallen – du kan altså ikke tage noget med fra taske/jakke. Din mobil (og evt. øvrige devices) forbliver låst inde i lokale 58 til oprydning i hallen.

14:00

Du skal aflevere i pdf-format. Tilkald en vagt, inden du klikker på Send. Vagten beder dig lukke din skærm ned, og du skal sidde lydløst på din plads, til der bliver givet besked over højttaleranlægget om oprydning.

Særligt for faget

Skabelon i form af word-fil til opgavebesvarelsen findes i menuen i den online opgave under ”Template”.

Forudsat hjælpemiddel

Høretelefoner / in-ears – der kan være video-/lydmateriale i opgavesættet.

Tilladte hjælpemidler ved prøven

  • Egne hjælpemidler offline (dvs. gemt/downloadet lokalt på din computer): noter, gamle afleveringsopgaver etc.
  • Egne hjælpemidler online: eksamensreglernes positivliste, via direkte genvej fra skrivebordet – fx ordbøger
  • Indlejrede filer i OneNote klassenotesbogen – fx en word- eller pdf-fil, din lærer har har lagt der i planlægningen af undervisningen
  • Fysiske bøger
  • MinLæring
  • Programmer og funktioner i programmer som
    • ikke kan ændre dit tekst-input i væsentlig grad, fx tekst-behandlingsprogrammet i Word, fordi du selv skal kunne anvende viden om syntaks, morfologi, ordforråd m.m.
    • kan læse tekst op
    • giver mulighed for opslag, fx ordbøger, grammatikker og digitale bøger.
Eksempler på tilladt brug af digitale hjælpemidler
  • Stavekontrol i Word
  • Online ordbøger, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen
  • Digitale læremidler, der ikke kan downloades – fx MinLæring.

Ikke-tilladte hjælpemidler ved prøven

  • Programmer og funktioner i programmer som
    • kan oversætte hele udtryk, verbalformer, ordkæder og længere sammenhængende tekstmængder eller sætninger fra et sprog til et andet
    • indeholder eller giver adgang til tekstdatabaser, hvor du kan finde store dele af eller hele tekster som originaltekst og/eller i oversættelse til et moderne fremmedsprog
    • giver sætnings- og formuleringsforslag
    • kan omsætte din tale til tekst
    • genererer ny original tekst.
  • Hele portaler, som tillader søgning i databaser – fx
    • Dictionary.com/Thesaurus.com: Nej
  • OneNote: Links i klassenotesbogen
Eksempler på ikke-tilladt brug af digitale hjælpemidler
  • Oversættelsesfunktioner i online ordbøger
  • Dikterings- og stemmeskrivningsværktøjer *

Følgende hjælpemidler må desuden hverken anvendes i online eller offline tilstand:

  • AppWriter
  • Grammarly
  • Word Editor
  • Chrome LiveTekstning
  • Microsoft 365 Copilot

Det er ikke tilladt for eksaminanden at anvende kommandoer eller funktioner i programmer (fx Word, CAS-værktøjet eller andre hjælpemidler), hvis de kan generere tekst eller er baseret på brug af generativ kunstig intelligens.

Skriveprogrammer som AppWriter*, Txt-Analyser o.l. må hverken anvendes i online eller offline tilstand.
* Der gælder dog særlige regler for ordblinde.

 

Har du fået tildelt ekstra tid?