Livestreamede foredrag fra Aarhus Universitet
Se oversigten over livestreamede foredrag på Sct. Knuds Gymnasier
Kommende foredrag:
Forædlingen af mennesket – før og nu – d. 21. oktober kl. 19-21
ved professor i zoofysiologi ved Institut for Biologi, Tobias Wang, Aarhus Universitet.
I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.
”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.
”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.
Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.
Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2019.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer – herunder Sct. Knuds Gymnasium – og Carlsbergfondet.
Alle er velkomne – der er fri entré.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Tidligere livestreamede foredrag
DNA’en omkring os – d. 25. februar kl. 19-21
ved lektor i biologi Philip Francis Thomsen, Institut for Biologi, Aarhus Universitet Uændret: ved lektor i biologi Philip Francis Thomsen, Institut for Biologi, Aarhus Universitet
Dyr, planter og svampe efterlader spor af DNA i naturen – kaldet miljøDNA. Hør om, hvordan DNA’en i jorden, i vandet og i luften kan bruges til at beskrive arter og bestande i vores økosystemer.
Vores planet er unik, fordi livet kun eksisterer her – så vidt vi ved. Enhver, der tilbringer et par timer udenfor i naturen, vil hurtigt erkende den mangfoldighed af liv, som trives i de mange forskellige økosystemer, Jorden tilbyder. Hvad, de færreste mennesker dog ved, er, at udover den rige mangfoldighed af levende organismer – fra bakterier til blåhvaler – er Jorden også rig på DNA-spor, som disse organismer har efterladt. Noget af dette DNA stammer fra de mindste bakterier, mens andet efterlades ved udskillelse af fx hudceller og kropsvæsker fra de største organismer.
Dette hedder miljø-DNA (eDNA), og det kan forskere indsamle og analysere – især takket være avanceret DNA-sekventeringsteknologi. En skovbund indeholder DNA fra planter og svampe, en sø indeholder DNA fra fisk og frøer, og selv luften er fyldt med DNA fra fugle og insekter. I løbet af det sidste årti har forskere derfor i stigende grad anvendt miljøDNA til at beskrive biodiversiteten i fortidens og nutidens økosystemer. Metoden har vist sig at være effektiv til at få information om både arter, bestande og hele biologiske samfund i forskellige typer af økosystemer.
I dette foredrag vil biolog Philip Francis Thomsen give et indblik i, hvordan vores biodiversitet kan undersøges med miljøDNA-metoden, som han selv har været én af pionererne bag. Du kan bl.a. høre om hans forskning indenfor miljøDNA til kortlægning af vores kystnære havnatur, undersøgelser af diæten hos græssende køer og heste i rewilding projekter, samt analyser af insekt-DNA fra blomster på artsrige overdrev.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer – herunder Sct. Knuds Gymnasium – og Carlsbergfondet.
Alle er velkomne – der er fri entré.
Den meningsfulde hjerne – d. 25. marts kl. 19-21
ved professor i neuroscience Morten Kringelbach, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og ved The Queen’s College, University of Oxford.
Hvordan finder vi mening med livet? Ny hjerneforskning viser, at natur, sociale relationer, musik og mad fører til en gentagen cyklus af begær og nydelse, som i bedste fald kan give meningsfylde og forbedre vores livskvalitet.
På tværs af alle kulturer giver musik og dans velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har også givet ny indsigt i, hvordan musik, meditation og psykedeliske stoffer er orkestreret i hjernen og ikke alene kan føre til forventningsglæde og nydelse, men også til meningsfylde. Mere generelt er vores forventninger og forudsigelser væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.
Du vil i dette foredrag høre om, hvordan de nyeste forskningsresultater fra computermodellering af hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, hjælper med at afdække, hvilken betydning mange nydelser som fx natur, mad, babyer, musik, meditation og psykedeliske stoffer har for vores livskvalitet. Hvordan kan denne tværfaglige hjerneforskning bidrage til at forbedre vores liv?
Hør også om hvordan fx mad, sex og sociale relationer fører til en cyklus af begær og nydelse – og hvordan det bryder sammen i lidelser som depression, kronisk smerte og PTSD.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer – herunder Sct. Knuds Gymnasium – og Carlsbergfondet.
Alle er velkomne – der er fri entré.
På tur i Mælkevejen igennem rum og tid – d. 8. april kl. 19-21
ved adjunkt i astrofysik Mia Sloth Lundkvist, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, og professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Kom med på en rejse – både i tid og rum – rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer, den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul, der ligger i Mælkevejens centrum.
Måske har du en aften stået under stjernerne og spekuleret over, hvordan Universet hænger sammen – og hvordan det ville se ud, hvis du kunne hoppe op på en fjern stjerne og kigge ned mod Jorden? I dette foredrag vil du blive lidt klogere på netop det: vores plads i Universet. Forelæserne tager dig med på en tur rundt i vores egen galakse, Mælkevejen, som, foruden milliarder af stjerner, består af blandt andet gas- og støvskyer, exoplaneter og et kæmpe sort hul i centrum.
Du vil høre om Mælkevejens oprindelse og dens fortsatte udvikling i dag – og dykke ned i dens spiralarme, stjernehobe og gådefulde centrum. Ved hjælp af rumteleskoper som Hubble, Gaia og James Webb afsløres Mælkevejens detaljer gennem spektre, billeder og præcise målinger af stjernetemperaturer og bevægelser.
Foredraget vil også give dig indsigt i den astrofysiske forskning ved Aarhus Universitet og stille skarpt på nogle af de store spørgsmål om vores galakse, som vi endnu mangler at få svar på.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer – herunder Sct. Knuds Gymnasium – og Carlsbergfondet.
Alle er velkomne – der er fri entré.
Vil resistente bakterier slå os ihjel? – d. 6. maj kl. 19-21
ved professor i molekylærbiologi Ditlev Brodersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, og professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
Et af de største fremskridt i lægevidenskaben er opdagelsen af antibiotika, men hvordan virker de egentlig, og hvorfor rammer de ikke vores egne celler? Hør om bakterier, antibiotika og om mulige løsninger på de fremvindende resistente bakterier.
I starten af det 20. århundrede kunne det være dødeligt, hvis du fik den mindste skramme, og såret blev inficeret med bakterier. Dengang havde vi nemlig ingen effektive midler til at behandle infektioner. Men i 1928 gjorde den skotske bakteriolog Alexander Fleming ved et tilfælde den skelsættende opdagelse af penicillin. Denne opdagelse blev startskuddet til en gigantisk skattejagt efter naturens egne stoffer, der kunne slå bakterier ihjel – lægemidler der i dag kendes som antibiotika.
Indførelsen af antibiotika i patientbehandlingen er et af de største fremskridt i moderne lægevidenskab. Det har betydet, at vi i dag kan behandle de fleste almindelige infektioner, som lunge- og blærebetændelse, og på hospitalerne kan vi udføre store kirurgiske indgreb, organtransplantationer og kræftbehandlinger, hvor adgangen til antibiotika er en nødvendighed. Men hvad er antibiotika, og hvordan virker de?
I dette foredrag vil molekylærbiolog Ditlev E. Brodersen og læge og mikrobiolog Hans Jørn Kolmos fortælle om bakterier og antibiotika. De vil gøre dig klogere på, hvordan de små encellede organismer, bakterierne, ser ud indeni og udenpå, da det netop er bakteriernes opbygning, og hvordan de adskiller sig fra menneskeceller, der er grunden til, at antibiotika kan slå bakterierne ihjel uden at gøre større skade på os selv. Hør også om de forskellige typer af antibiotika, og hvordan de dræber bakterier.
Fremskridtet er dog truet. Bakterierne lærer nemlig hurtigt at udvikle resistens, hvis antibiotikaforbruget bliver for stort, og de kan endda overføre denne resistens imellem sig. Verden over er de resistente bakterier i disse år på fremmarch, og samtidig er udviklingen af nye antibiotika gået i stå. Vi er derfor havnet i en resistenskrise, som kan få store konsekvenser for fremtidens sundhedsvæsen. En dyster prognose siger, at der i 2050 vil dø lige så mange mennesker af resistente bakterier som af kræft, hvis ikke vi for alvor gør noget ved problemet.
Vi ved i princippet godt, hvad der skal gøres: Vi skal begrænse og målrette antibiotikaforbruget i sundhedsvæsenet og i den industrielle husdyrproduktion, vi skal forbedre hygiejnen, og sidst men ikke mindst skal vi udvikle nye antibiotika og metoder til at behandle infektioner. Det vil du høre meget mere om i foredraget. Hør også om den nyeste forskning inden for bakteriernes eget immunforsvar, og hvordan det i fremtiden vil kunne bruges imod dem som et nyt våben i kampen mod de dødelige infektioner.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer – herunder Sct. Knuds Gymnasium – og Carlsbergfondet.
Alle er velkomne – der er fri entré.
Spejlbilleder og molekyler – d. 24. september kl. 19-21
ved professor i kemi Karl Anker Jørgensen, Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Spejlbillede-molekyler består af samme atomer, men er et spejlbillede af hinanden. Det ene kan være vital for os mens den anden version kan være giftig. Derfor er det afgørende at forstå molekylernes struktur – bl.a. når der udvikles nye lægemidler.
Dine to hænder er ikke ens: den ene hånd er et spejlbillede af den anden. På samme måde er det med en række vitale molekyler inden i os og omkring os – livets molekyler. De består af samme slags atomer, men er spejlbilleder af hinanden. Forunderligt nok er det ofte kun den ene af de to spejlbillede-versioner af disse molekyler der forekommer i os mennesker.
Ligesom kun højre hånd passer i en højre-handske, er det med spejlbillede-molekyler og receptorer for kroppens sanser: fx har molekylet, som passer i vores receptor for duften af jordbær, en spejlbillede-version – og dét molekyle sanser vi som duften af basilikum.
For andre molekyler kan den ene spejlbillede-version være vital for os, mens den anden version kan være giftig eller ligefrem dødelig.
Derfor er den rumlige opbygning af fx et lægemiddel ofte af afgørende betydning for dets biologiske og derigennem helbredsmæssige effekt. Under foredraget vil du høre eksempler på hvordan Aarhus-forskere har bidraget til udvikling af nye lægemidler pga. deres ekspertise i molekyler og deres spejlbilleder og hvordan denne nye forskning kan bidrage til en mere bæredygtig fremstilling af lægemidler.
Du vil også høre om hvordan spejlbillede-molekyler påvirker vores liv og omgivende samfund.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer – herunder Sct. Knuds Gymnasium – og Carlsbergfondet.
Alle er velkomne – der er fri entré.
Teleskopet – vores øje til universet – d. 22. oktober kl. 19-21
ved professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet & museumsinspektør i videnskabshistorie Hans Buhl, Science Museerne, Aarhus Universitet
Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder, men kan også give os viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, samt om stjerners grundstofindhold og deres exoplaneter. Hør om teleskopets historie og hvordan det er nøglen til at forstå universet.
Menneskets syn på universet blev ændret for altid, da den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei for godt 400 år siden rettede en primitiv kikkert mod nattehimlen. For han så detaljer på himlen, som intet øje før havde set. Siden da har udviklingen af astronomiske teleskoper til stadighed flyttet grænsen for vores erkendelse af universet.
Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder. Ved at analysere det lys, som forskellige teleskoper indfanger, kan vi også få viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, om galaksers rotation, om stjerners grundstofindhold, temperatur og opbygning – og om de har exoplaneter omkring sig.
Hør videnskabshistoriker Hans Buhl og astrofysiker Hans Kjeldsen fortælle om kikkertens udvikling, og hvordan den virker. De giver også eksempler på nogle af de fascinerende objekter og fænomener i universet, som vi kan se takket være vor tids avancerede teleskoper, både jordbaserede kæmpeteleskoper og James Webb-rumteleskopet.
I foredraget får du altså ikke kun historien om kikkerten, men også fortællingen om, hvordan den har hjulpet os til vores nuværende forståelse af universet.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer – herunder Sct. Knuds Gymnasium – og Carlsbergfondet.
Alle er velkomne – der er fri entré.
Tal, tilfældigheder og tipping points – d. 5. november kl. 19-21
Ved professor i statistik Susanne Ditlevsen, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik spiller også en vigtig rolle i at forstå verden omkring os. Hør om statistikkens heldige og mindre heldige historier og dyk ned i den nyeste forskning omkring tipping points i klimaet.
Når salget af cykelhjelme stiger er der flere cykelulykker. Ergo er det farligt at køre med cykelhjelm! Eller er det nu også det? Måske bliver der solgt flere cykelhjelme fordi det er blevet farligere at cykle i trafikken? Men er det nu også rigtigt? Måske bliver der bare solgt flere hjelme og der er flere ulykker fordi der er flere der cykler? En sammenhæng betyder ikke, at der også er en årsagssammenhæng. Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik har spillet og spiller også en meget vigtig rolle i at forstå og afdække hvordan verden hænger sammen. Mange videnskabelige opdagelser er først blevet gjort udelukkende ved at undersøge statistiske sammenhænge – og først senere er de underliggende årsager blevet opdaget og forstået.
Kom og hør professor i statistik Susanne Ditlevsen fortælle om statistikkens heldige og mindre heldige historier – fra sømænd med skørbug, til børnedødelighed på fødselsklinikker, en teknisk fejl i en rumfærge der havde fatale konsekvenser og mulig racisme i amerikansk politi.
I foredraget vil du også dykke ned i Susannes egen forskning – fx om matematikken bag ‘tipping points’ og hvordan man vha. statistik kan forudsige sandsynligheden for at Europas varme havstrøm vil kollapse i dette århundrede.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer – herunder Sct. Knuds Gymnasium – og Carlsbergfondet.
Alle er velkomne – der er fri entré.
Fortidens og fremtidens vilde natur – d. 12. november kl. 19-21
Ved naturrådgiver Anne Eskildsen, professor i biodiversitet Rasmus Ejrnæs, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet & professor i økologi Hans Henrik Bruun, Biologisk Institut, Københavns Universitet.
Mange dyre- og plantearter er i disse år i tilbagegang – men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Lær naturens spilleregler at kende for bedre at komme de truede arter til undsætning.
I disse år er mange dyre-, plante- og svampearter i massiv tilbagegang eller allerede uddøde – både i Danmark og i mange andre lande. Men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Hvordan kunne mange planter og sommerfugle alligevel finde levesteder i middelalderens danske kulturlandskab – fx side om side med landbruget? Truslerne mod den vilde natur er menneskeskabte, men vi mennesker har også nøglen til at vende tilbagegangen til fremgang.
I aftenens foredrag vil du høre tre eksperter fortælle om årsagerne til den vilde naturs tilbagegang og om mulighederne for at vende udviklingen:
- Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet, vil tage dig med tilbage til vores dybe forhistorie til en tid hvor planeten endnu myldrede med store eksotiske dyr – blandt andet huleløver.
- Hans Henrik Bruun, professor i økologi, vil være din guide på en tidsrejse gennem det historiske landskab, som var domineret af blomster- og insektrige enge og overdrev med bredkronede træer, og gennem 1800-tallets industrialisering af landbrug og skovbrug.
- Anne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver, vil tage dig helt frem til nutiden, hvor biodiversiteten er presset, men hvor flere aktører melder sig på banen i kampen om at skabe bedre forhold for den vilde natur i Danmark. Hør Anne fortælle om en række naturforbedrende projekter der allerede er søsat eller planlagt rundt om i Danmark – både initiativer hos private borgere, hos myndighederne og hos store og små erhvervsvirksomheder.
Du vil i foredraget få indsigt i naturens spilleregler – herunder de naturlige økosystemer i Danmark – da det at kende naturens spilleregler er en del af løsningen som vil for alvor give plads til de truede arter.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer – herunder Sct. Knuds Gymnasium – og Carlsbergfondet.
Alle er velkomne – der er fri entré.
Videnskaben bag øl – d. 19. november kl. 19-21:30
OBS: Tilmelding af hensyn til bestilling af smagsprøver senest torsdag d. 3. oktober på
Alle er velkomne – entré 30 kr. for smagsprøver
Ved Birgitte Skadhauge, leder af Carlsberg Laboratorium og brygmester Erik Lund, Carlsberg Laboratorium
Hos Carlsberg brygger de ikke kun øl – deres forskningslaboratorium har gennem årene også udviklet viden og nye teknikker som ikke kun har forbedret produktionen af øl, men som også har bidraget til forskning i bl.a. gær og klimatolerante planter.
Hos Carlsberg brygger de ikke kun øl – deres traditionsrige forskningslaboratorium har gennem årene udviklet viden og nye teknikker som også har forbedret produktionen af øl. Carlsberg Laboratorium har desuden bidraget til den grundlæggende naturvidenskab da forskere på laboratoriet har gjort flere store videnskabelige opdagelser – fx rendyrkningen af gær, udviklingen af pH-skalaen og den klik-kemi som Morten Meldal fik Nobelprisen for i 2022.
Der ligger en masse videnskab til grund for det gode øl, og i dette foredrag kan du dykke med ned i forskningen i og udviklingen af de ingredienser som bruges til ølproduktionen. Hør lederen af Carlsberg Laboratorium, Birgitte Skadhauge, og laboratoriets brygmester, Erik Lund, fortælle om forædling af byg og humle og hvordan man dyrker dem bæredygtigt.
Du vil også høre om hvordan spiring af byg – dvs. maltning – kan give forskellige malttyper med forskellig smag. I Carlsberg Laboratorium arbejder de også på udviklingen af nye typer af gær som ikke danner alkohol, men stadig gærer. Disse nye gærtyper kan bruges til produktion af alkoholfrit øl uden at skulle anvende forskellige efterbehandlinger der kan påvirke smagen af øllet.
I foredraget vil du derudover få indsigt i den nyeste banebrydende teknologi inden for klimatolerante fødevarer. Teknologien bruges til at finde nye forbedrede egenskaber i planter som kan øge deres kvalitet eller udbytte under forskellige klimatiske forhold. Det er ikke kun forskning i nutidens planter der kan hjælpe med klimatilpasningen af fødevarer: hør om fundet af 2 mio. år gammelt DNA fra planter og træer i Nordgrønland som kan give indblik i hvordan fortidens planter tilpassede sig deres skiftende klima.
Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper. Du smager dem én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer – herunder Sct. Knuds Gymnasium – og Carlsbergfondet.
Jagten på den perfekte vejrudsigt
Hvordan laver meteorologerne egentlig en vejrudsigt? Og hvilke mekanismer er det der styrer vejret og atmosfærens udvikling? Få svar på det og meget mere når to ”vejr-eksperter” fortæller om deres forskning og arbejde for at lave den perfekte vejrudsigt.
Hvorfor er det sværere at forudsige den præcise sigtbarhed i en tåge, end vindstyrkerne i en vinterstorm? Og kommer meteorologerne nogensinde til at kunne forudsige præcist hvor en byge rammer?
Hør om vores vejr i Danmark, Færøerne og Grønland – om hvilke mekanismer der styrer vejret og atmosfærens udvikling. Få også svar på spørgsmålet ’Hvor kommer vejret fra?’ når meteorologerne fortæller om vejrfænomener som kan være opstået flere tusinde kilometer væk.
I foredraget vil du få en introduktion til meteorologernes værktøjskasse og høre om den videnskab og teknologiske udvikling som gør at meteorologer kan udarbejde mere og mere præcise vejrudsigter. Historisk set har meteorologens arbejde nemlig udviklet sig fra at være et håndværk til nu at blive suppleret med digitale værktøjer og supercomputere. Og hvad med fremtidens vejrudsigter: vil brug af kunstig intelligens, AI, forbedre dem?
Jesper Eriksen – https://ofn.au.dk/forelaeser/107
Eigil Kaas – https://ofn.au.dk/forelaeser/108
Bomben
Sᴀ̊ ᴅᴜ Oᴘᴘᴇɴʜᴇɪᴍᴇʀ ɪ ʙɪꜰꜰᴇɴ sɪᴅsᴛᴇ ᴀ̊ʀ? Sᴀ̊ ᴋᴏᴍ ᴏɢ ʜøʀ ᴍᴇʀᴇ ʜᴇʀ!
Hans Otto Uldall Fynbo – https://ofn.au.dk/forelaeser/112
Kristian Hvidtfelt Nielsen – https://ofn.au.dk/forelaeser/111
Menneskedyret Homo Sapiens
Aftenens foredrag giver et indblik i vores fjerne evolutionshistorie og afdækker, hvilken anatomisk rodebunke menneskekroppen rent faktisk er. Vi har lånt en lang række af vores forfædres organer, som havde helt andre funktioner end vores nuværende. Du vil også høre eksempler på, hvordan vores adfærd i høj grad styres af menneskedyrets biologi og forhistorie – og altså ikke, som vi normalt foretrækker at tro, vores frie vilje alene.Peter Teglberg Madsen – https://ofn.au.dk/forelaeser/118