Myndighedernes retningslinjer tillader ikke en normal gallaafvikling. Efter afstemning i elevgruppen er det besluttet, at der alligevel bliver en COVID-19-sikret afvikling af galla.

Programmet starter onsdag d. 23. juni kl. 17.00 og bliver som følger: 

Ankomst

  • Eleverne ankommer i kreative køretøjer fra rundkørslen ved Skovsøen og kører ad Læssøegade mod skolen
  • Køretøjer overdrages ved skolens indkørsel på Engvej til venner/familie og kommer ikke ind på skolens matrikel
  • Forældre, venner og andre pårørende står (eller sidder på medbragte stole) på fortovet på begge sider af Læssøegade fra Skovsøen til skolen. Strækningen er ca. 650 m, så med pårørende fordelt på begge sider af vejen er der plads til at holde god og sikker afstand
  • Pårørende medbringer flag, så studenterne hyldes på en lang flagallé.

Les Lanciers

  • Eleverne fordeler sig umiddelbart efter ankomst klassevis på skolens parkeringsplads – HUSK fodtøj egnet til dans på asfalten
  • Der danses Les Lanciers på parkeringspladsen – i klassevise kvadriller
  • Gæster har ikke adgang til parkeringspladsen, men dansen live streames, så man kan se med hjemmefra eller fra Læssøegade. 

LIVE STREAMING: Vi livestreamer fra skolens Facebook-side: facebook.com/sctknud
Vi livestreamer fra ca. kl. 17 og forventer, at Lanciers’en danses ca. kl. 17:45, men vær klar på Facebook i god tid. Hele optagelsen vil også efterfølgende kunne ses på skolens Facebook-side.

Gallamiddag

  • Studenterne spiser gallamiddag klassevis
  • Arrangementet forventes at slutte omkring 21.30-22.00. 

Vær opmærksom på, at skolens parkeringsfaciliteter IKKE kan benyttes. Kom til fods eller på cykel, hvis det er muligt. 

Coronapas

Alle elever skal medbringe et COVID-19-pas, der bekræfter, at de enten er immune, vaccinerede eller har en negativ test, der ikke er mere end 72 timer gammel i den periode, de opholder sig på skolens område. Vi opfordrer alle til at anvende Coronapas-appen.

Coronapas-app på Google Play

Coronapas-app i Apple’s App Store

Vi opfordrer endvidere alle pårørende, der deltager på Læssøegade til at benytte sundhedsmyndighedernes Smittestop-app.