Velkommen som gæst på Sct. Knuds Gymnasium i ugen, hvor studenterne får den røde hue sat på hovedet, holder gallafest og dimitterer fra skolen. Vi har her samlet praktisk information til dig, der kommer på skolen ved en eller flere af disse begivenheder.
Studenterne og deres forældre har modtaget information i Digital Post – og alle er her velkomne til at læse med i dokumentet Studenterugen og fejringer. Vi bringer her i kort form information om rammerne for fejringer.

Studenternes sidste eksamen

For at give ro til dem, der er til eksamen, kommer fejring af hueeksamen til at foregå udendørs, i studiecenteret eller i drengesalen. Det betyder, at I som pårørende på forhånd har aftalt med jeres student at vente et af de nævne steder. I er velkomne til at medbringe flag og måske noget at skåle i. Skolen har pyntet lidt op i drengesalen og studiecenteret.

Vi frabeder os venligst, at I medbringer konfettirør o.l., ligesom vi forventer, at I rydder op efter jer, så efterfølgende studenter med pårørende også får en god oplevelse med begivenheden.

Studenter springer ud
Endelig student!

Gallafesten

Kl. 17.00- 18.00: Studenterne ankommer til Sct. Knuds via optog på Læssøegade.

Kl. 18.15: Les Lanciers runde 1: Studenterne danser lanciers på p-pladsen.
Kl. 18.45: Les Lanciers runde 2: Studenterne danser lanciers på p-pladsen.
Eleverne ved selv, om de skal danse i første eller anden runde.

Ca. kl. 19.10: Studenterne går i kantinen til gallamiddag, underholdning og fest.

Dimission

Fredag d. 28. juni er der dimission i skolens idrætshal kl. 10. BEMÆRK, at studenterne skal mødes på 60’er-gangen kl. 9:30. Efter dimissionen bliver årets studenter fotograferet klassevis, inden afgang på lastbilturen fra p-pladsen. Skolen serverer et glas i ventetiden.

Der er elevmålrettet information vedr. dimissionen og fotografering på skolens opslagstavle, og program m.m. for dimissionen kan ses på særskilt opslag.