Nikotin påvirker særligt den unge hjerne
Sct. Knuds Gymnasium er gået med i et partnerskab med Odense Kommune med henblik på at gøre Odense til en røg- og nikotinfri by.
På landsplan bruger cirka 1/3 af de 15-29-årige mindst ét nikotinprodukt dagligt eller lejlighedsvist. Nikotin er skadeligt for den unge hjerne, fordi hjernen er under udvikling – og brug af nikotin kan derfor:
- Øge risikoen for dårligt mentalt helbred herunder stressfølsomhed, angst og depression
- Påvirke indlæring og koncentrationsevne
- Have skadelig effekt på udviklingen af selvkontrol og evnen til at regulere følelser og impulsivitet
- Øge risikovilligheden i forhold til at eksperimentere med andre rusmidler som fx cigaretter, alkohol og euforiserende stoffer
- Give forgiftningssymptomer som træthed og uoplagthed, hovedpine, svimmelhed, mavesmerter, kvalme, opkastninger, hjertebanken samt koldsved – symptomer, som kan forveksles med mistrivsel
Samtidig er rygning uden sammenligning den enkeltstående risikofaktor, der har størst betydning for folkesundheden.
Forskning viser, at et røg- og nikotinstop vil nedsætte risikoen for stress, depression og angst samt give bedre humør og øget livskvalitet.


