3.x har været med deres kemilærer, Heidi, og dansklærer, Gunhild på Brandts, hvor de fik en fin introduktion til kunsten at fotografere. Under besøget fik eleverne en fin gennemgang af eksempler fra museets stumfilm – bl.a. med danske Asta Nielsen – samt flotte eksempler fra Brandts’s fotoudstilling samt et par highlights fra malerisamlingen.
Eleverne fik herefter til opgave selv at konstruere kameraer. Konstruktionerne bestod af en stump af et plakatrør med en blænder af metalfolie – og en del gaffatape …
Med kameraerne loadet med fotopapir gik eleverne på jagt i og omkring museet. Der kom ægte fotokunst ud af anstrengelserne, hvor eleverne kunne omsætte kemiske, teoretiske beregninger af fremkaldervæske, stopbad og fixervæske til praksis og se det hvide papir blive fremkaldt til flotte negative billeder.