Aftenforedrag i skoleåret 2020-21

I skoleåret 2020-21 afholder Odense Højskoleforening følgende foredrag på Sct. Knuds Gymnasium.

1) Sangaften (AFLYST)

Mandag den 14/9, kl. 19.00

Vi har sikkert alle sunget en del i sommerens løb – virtuelt og foran TV-skærmen - men nok desværre kun hver for sig.

Læs mere ...

2) EU-parlamentet - aktuelle udfordringer (AFLYST)

Onsdag d. 23/9, kl. 19.00

Pernille Weiss er medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Pernille er sygeplejerske, har en baggrund som selvstændig konsulent på sundheds- og velfærdsområdet, er sexolog, kandidat i sundhedsvidenskab, master i innovation og ledelse og var i perioden 1996-2004 medlem af Fyns Amtsråd.

Læs mere ...

3) Danmark, Rigsfællesskabet og Arktis

Onsdag d. 7/10, kl. 19.00

Hvad skal Rigsfællesskabet gøre for at håndtere den voksende stormagtsrivalisering i Arktis? Mød Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og Center for War Studies ved Syddansk Universitet, som vil give sit bud på, hvad Rigsfællesskabet skal og kan gøre.

Læs mere...

4) Familiefortællinger fra Genforeningen 1920

Onsdag d. 21/10, kl. 19.00

Sønderjyllands særlige historie har påvirket mange familier i Danmark, og det har den også for højskolelærer og forfatter Hans-Tyge Haarløv og hans slægt.

Læs mere...

5) Det danske sprog lige nu

Torsdag d. 29/10, kl. 19.00

Forsvinder dialekterne? Overtages vores sprog af emojis og forkortelser på sociale medier? Er dansk invaderet af engelsk om få år? Bliver det grove sprog bare værre og værre? Og hvad med stavningen? Hvad med tegnsætningen?
Marianne Rathje vil i foredraget forsøge at svare på disse spørgsmål. Og hun vil også komme ind på, hvilket sprog der er på vej ud og på vej ind.

Læs mere...

6) Det splittede USA - set fra en cykelsadel

Tirsdag d. 17/11, kl. 19.00

Aldrig i nyere tid har USA været så splittet som nu. Her i et valgår fremstår kløften tydeligere end nogensinde. En splittelse så dyb og modsætningsfyldt, at den er blevet kaldt for USA’s anden borgerkrig. 
På sin cykel har Lars Toft Rasmussen tilbagelagt i tusindvis af kilometer på amerikanske landeveje, hvad der har bragt ham i kontakt med et bredt spektrum af landets indbyggere, fra illegale indvandrere og klimabenægtere til abortmodstandere og kristne fundamentalister.

Læs mere...

7) Rom på lærredet - Danmarks største kunstnere på eventyr

Onsdag d. 25/11, kl. 19.00

Thorvaldsen, Eckersberg, Rørbye, Købke, Constantin Hansen, Marstrand og Lundbye m. fl. Peter Kær har haft et længere legatophold på Det Danske Institut i Rom og er klar til at fortælle om denne række af store danske kunstnere fra den italienske hovedstad.

Læs mere...

8) Klimaet i går, i dag og i morgen

Torsdag d. 21/1, kl. 19.00

Klimaet, som vi til alle tider har været afhængig af, er ikke konstant. Normalt sker forandringerne langsomt over mange generationer, men i dag ser vi forandringer over meget kort tid, hvilket gør os utrygge. Vi glæder os til at byde Jesper Theilgaard velkommen tilbage som foredragsholder om klimaforandringerne.

Læs mere...

9) Naturens helbredende kræfter

Torsdag d. 25/2, kl. 19.00

Tag med Simon Høegmark på en rejse ind i naturens hemmeligheder og helbredende kræfter. Brug af naturbaseret terapi og rehabilitering i sundhedssektoren er i kraftig vækst i disse år, både internationalt og nationalt.

Læs mere...

10) Forbrugerombudsmanden

Torsdag d. 4/3, kl. 19.00

Er du blevet vildledt af en reklame? Så har du sikkert haft brug for Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden er en institution, der beskytter forbrugerne. Et blik ind i fremtiden som forbruger bliver der også. Den teknologiske udvikling, hvor alt muligt er digitalt, giver helt nye udfordringer for forbrugerne. Kom og hør forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen.

Læs mere...

11) Pandemier

Onsdag d. 24/3, kl. 19.00

Hvordan opstår en epidemi, og hvorfor udvikler den sig undertiden til en pandemi? Hvordan håndterer vi den, når vi er midt i den? Kan vi slippe af med den igen? Vender den tilbage i en ny variant? Kan vi mennesker gøre noget for at forhindre, at nye epidemier opstår? Disse og flere andre spørgsmål vil professor Hans Jørn Kolmos give os svar på.

Læs mere...

12) Beskidte milliarder

Onsdag d. 21/4, kl. 19.00

I 2013 advarede en whistleblower om, at Danske Banks filial i Estland nærmest på højtryk vaskede milliarder af sorte penge hvide. Mød de tre journalister på Berlingske, Simon Bendtsen, Eva Jung og Michael Lund, der med dybdeborende journalistik afdækkede en af verdenshistoriens største finansskandaler: Danske Banks hvidvask af 1500 milliarder kroner!

Læs mere...

13) Grundlovsmøde 2021

Torsdag d. 3/6, kl. 19.00

Til denne tyvstart på grundlovsmøder i Danmark kommer politidirektør i Fyns Politi, Arne Gram. Traditionen tro har Odense Højskoleforenings grundlovstaler meget vidde rammer for, hvad der tales om, så kom og hør med!

Læs mere...

 

Foredrag 2020-2021

Der er gratis entré for skolens ansatte, elever og medlemmer af forældreforeningen.