Stillingsopslag barselsvikariat

Sct. Knuds Gymnasium har et ledigt barselvikariat i samfundsfag for perioden 1. november 2019 - 30. juni 2020. Omfanget af vikariatet svarer til ca. 700 timer (42% af fuld tid). 

Vi er et moderne stx-gymnasium placeret i Odense M, som tiltrækker elever både fra lokalområdet og fra Odense samt omegn. Skolen er vokset de seneste år, og vi har i dette skoleår 33 klasser. Vi vægter fællesskabet og trivslen både blandt elever og personalet højt, og vi ser et velfungerende socialt miljø som forudsætningen for, at rammerne for at lære er optimale.

Sct. Knuds Gymnasium er del af det almenpædagogiske samarbejde på Fyn, der understøtter pædagogisk udvikling på de fynske gymnasier. Derudover deltager skolen i en række formaliserede samarbejder, blandt andet i regi af Globale Gymnasier, Akademiet for talentfulde unge og Forskerspirer.

Skulle der være spørgsmål, kan de rettes til vicerektor Heino Aggedam på telefon 63115671 inden for normal arbejdstid.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 19. september 2019 kl. 23.59. Vi modtager kun ansøgninger via gymnasiejob.dk.