2-3 stillinger pr. 1. august

Sct. Knud Gymnasium tilbyder med tiltrædelse d. 1/8 2020 2-3 faste og/eller midlertidige stillinger. Særligt fagene psykologi og latin har interesse, men også fagene retorik, religion, dansk og tysk kan have interesse. Ansøgere bedes tydeligt, og gerne allerede i overskriften, meddele, om de både er interesseret i en fastansættelse og i et årsvikariat.

Vi er et moderne stx-gymnasium placeret i Odense M med 33 klasser fordelt på de tre årgange. Vi vægter fællesskabet og trivslen både blandt elever og personalet højt, og vi ser et velfungerende socialt miljø som forudsætningen for, at rammerne for at lære er optimale.

Sct. Knuds Gymnasium er del af det almenpædagogiske samarbejde på Fyn, der understøtter pædagogisk udvikling på de fynske gymnasier. Derudover deltager skolen i en række formaliserede samarbejder, blandt andet i regi af Odense STX, Globale Gymnasier, Akademiet for talentfulde unge og Forskerspirer.

Skulle der være spørgsmål, kan de rettes til vicerektor Thomas Lund på telefon 27132754 inden for normal arbejdstid.

Elektronisk ansøgning kun via gymnasiejob.dk med frist mandag d. 11/5 2020 kl. 10.00.

SØG JOBBET