Mød vores alumner!

  • 2019-2010
  • 2009-2000
  • 1999-19xx

Navn

Årgang og klasse

Karrierevej

Nuværende jobtitel

Rasmus Hjort Nielsen 2019, 3.k Min karrierevej mht min virksomhed startede siden jeg gik i 8. klasse, hvor jeg beskæftigede mig med et lign. område som jeg gør nu. Jeg har brugt et utal af timer på at udvikle min virksomhed, som består af en online-shop samt Facebook-sider og Instagram-sider med milioner af følgere. Jeg har på vejen stødt på mange forskellige interessante mennesker i forskellige lande, som har kunne hjælpe mig med forskellige aspekter. Dermed sagt har jeg klaret mig indtil videre uden nogen uddannelse med direkte fokus på at undervise mig i hvordan man driver virksomhed. CEO
Cecilie Djursaa Fabrin 2018, 3.p Jeg dimitterede i 2018, og tog derefter et halvt år på Gerlev Idrætshøjskole, hvor jeg havde de mest givende, lærerige og bedste måneder. Jeg har fået venner for livet, og vil anbefale ALLE gymnasieelever at prioritere et højskoleophold i deres (eventuelle) sabbatår. Efter mit højskoleophold og indtil sommeren 2019 arbejdede jeg fast på Hjallelseskolen. Nu er jeg flyttet til København, hvor jeg lige har påbegyndt psykologistudiet.  Psykologistuderende på Københavns Universitet 
Nanna Jensen Kure  2017, 3.f Jeg har holdt to sabbatår, hvor jeg valgte at tage på højskole. Jeg gik på en Teater højskole og har nu valgt at starte på dramaturgi studiet på Aarhus universitet. Har også arbejdet i en børnehave og flere andre småting i mine sabbatår.  Studerende
Victoria Justine Ulriksen Draborg 2016, 3.u Min "karrierevej" har været præget af forvirring som så mange unge. Jeg havde en klar forventning om at jeg skulle være læge i gymnasiet, men jeg fandt tilfældigvis ud af at matematikken var mere mig. Jeg har i mit ene sabbatår lavet organisatorisk arbejde for en NGO.
Jeg valgte kun et enkelt sabbatår, hvilket jeg i dag kan ærgre mig over. Jeg læser på økonomistudiet på Aarhus Universitet. En uddannelse der favner bredt i både nationaløkonomi og driftsøkonomi, som giver værktøjer til både den private og offentlige sektor, men som er benhård og super udfordrende.
På sigt er mit håb at kunne "gøre Danmark bedre", på trods af de mange fordomme om onde økonomer og jeg håber at jeg kan formidle den del af mit felt som økonom videre til yngre studerende.
Jeg er aktiv i studenterpolitik på studiet, samt arbejder for Center for Innovation og Entreprenørskab og en klimaorganisation.
Studerende
Kasper Schwartz Mikkelsen 2013, 3.h Under mine universitetsstudier, har jeg arbejdet inden for shipping-sektoren og Udenrigsministeriet i København, Singapore, Shanghai og London. Efter jeg færdiggjorde min uddannelse i London sommeren 2018, har jeg arbejdet et år som strategikonsulent i København, hvor jeg har haft rejseaktivitet med arbejde både i Danmark, men også i Norden, resten af Europa, Afrika og Mellemøsten. Strategikonsulent
Sofie Høllsberg Filstrup  2012, 3.k Jeg blev færdig med min kandidatuddannelse i Samfundsfag og Dansk i januar 2019, hvorefter jeg blev ansat som Videnskabelig Assistent ved Institut for Statskundskab på SDU. Den 1/9 starter jeg som ph.d.-studerende på samme institut, nærmere bestemt ved Center for Journalistik, hvor jeg skal forske i politisk kommunikation.
Jeg startede på universitetet med en drøm om at blive gymnasielærer, men undervejs fandt jeg ud af, at forsker-retningen var mere rigtig for mig. Og så får jeg heldigvis stadig mulighed for at undervise! 
Ph.d.-studerende ved Center for Journalistik på SDU
Jakob Aleksander Lyngbo 2011, 3.m På min kandidatuddannelse (cand. Mag. i Kultur og Formidling) fik jeg studiejob som researcher og SoMe-nørd i et filmselskab, som fuldtidsansatte mig efter endt studie. Siden fik jeg job som marketingmedarbejder i en produktionsvirksomhed i musikbranchen, og derfra skiftede jeg til European Aircraft Sales, som handler med privatfly, hvor jeg er ansat som marketingchef nu. Marketing & communications manager (marketingchef)
Frederik Drejer Thrane 2011, 3.y Medicinstudium på normeret tid og efterfølgende klinisk basisuddannelse. Sideløbende undervisningsjob på universitetet, lægevikariater samt forenings- og forskningsengagement.  Reservelæge

Er du alumne?

Udfyld her!