Jobopslag

Sct. Knud Gymnasium tilbyder med tiltrædelse d. 1/8 2021 et antal faste og midlertidige stillinger i gymnasiets fagrække. Ansøgere bedes tydeligt, og gerne allerede i overskriften, meddele, om de både er interesseret i en fastansættelse og i et årsvikariat. Tilkendegiv desuden, om en ansættelse på nedsat tid kan have interesse.

Vi er et moderne STX-gymnasium placeret i Odense M med 33 klasser. Vi vægter fællesskabet og trivslen både blandt elever og personalet højt, og vi ser et velfungerende socialt miljø som forudsætningen for, at rammerne for at lære er optimale.

Sct. Knuds Gymnasium er del af det almenpædagogiske samarbejde på Fyn, der understøtter pædagogisk udvikling på de fynske gymnasier. Derudover deltager skolen i en række formaliserede samarbejder, blandt andet i regi af Odense STX og HF, Globale Gymnasier, Akademiet for talentfulde unge og Forskerspirer.

Skulle der være spørgsmål, kan de rettes til vicerektor Thomas Lund på telefon 27132754 inden for normal arbejdstid.

Elektronisk ansøgning kun via gymnasiejob.dk senest d. 12/4 2021 kl. 10.00.

Søg jobbet