Strategi 2015-2020

Sct. Knuds Gymnasium er et moderne gymnasium med stærke historiske rødder. Vi er en almen-gymnasial uddannelse, hvilket betyder, at vi både almendanner og studieforbereder. En studentereksamen fra Sct. Knuds Gymnasium sikrer og dokumenterer, at man har erhvervet viden, færdigheder og kompetencer i en bred vifte af fag, der giver adgang til videregående uddannelser. Viften af fag og samspillet mellem fagene bidrager desuden til udviklingen af et nuanceret syn på tilværelsen, uanset hvilken vej man vælger at gå.

Links til vision og værdigrundlag:

  1. Vision
  2. Værdigrundlag



Udfordringer og indsatsområder

Det er ønskeligt, at Sct. Knuds Gymnasium bliver ved med at være en middelstor skole, fordi det skaber optimale forudsætninger for at have et bredt studieretningsudbud og en sund økonomi. Gymnasiet er kapacitetsfastsat til 30 klasser fordelt på de tre årgange. Men vi må forvente, at søgningen til stx-skoler i Odense vil reduceres i de kommende år. Prognoser peger på fald i ungdomsårgangene i Odense, og samtidig er der et politisk ønske om, at flere unge mennesker skal vejledes i retning af erhvervsuddannelserne. Skolestrategiens indsatsområder adresserer ovenstående udfordringer ved at fokusere særligt på indsatser, der dels gør skolen attraktiv for kommende elever at søge, dels sikrer, at vi fastholder og udfordrer så mange studieegnede elever som muligt – både de fagligt stærke og mindre stærke elever. Indsatsområderne fordeler sig på fem kategorier, som i praksis overlapper hinanden:

  • faglig og pædagogisk udvikling
  • fastholdelse og gennemførelse
  • elevtrivsel og skolekultur
  • internationalisering og globalisering
  • gymnasiets synlighed og forankring i lokalsamfundet.

De fem kategorier og de tilknyttede indsatsområder udfoldes nedenfor. Tre indsatsområder er samtidig nøgleområder i skolens plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering.


Faglig og pædagogisk udvikling

Faglig udvikling er en forudsætning for, at vi fortsat kan tiltrække elever og tilbyde dem de bedste betingelser for at lære så meget som muligt. Vi skal fastholde og pleje det gode ry, skolen har som en faglig stærk skole, og vi skal fortsat se faglighed som noget, der følger med tiden – og ruster vores elever til en fremtid, hvor eksempelvis samarbejdskompetencer, digital dannelse og innovation kommer til at stå centralt. Hertil kommer, at elevgruppen aldrig har været så differentieret, som tilfældet er i dag. Vi skal arbejde med, hvordan faggrupperne kan samarbejde om at etablere gode tilbud for alle elevgrupper. Faglig udvikling forudsætter i det hele taget samarbejde og erfaringsudveksling både blandt lærere om en klasse og i faggrupperne.


Indsatsområde 1: Elevsamtaler med fagligt sigte

Påbegyndelsestidspunkt: Skoleåret 2015-2016
Ledelsesansvarlig: MF – i samarbejde med PU

Elevsamtaler med et fagligt sigte skal øge elevernes bevidsthed om deres faglige niveau samt deres bevidsthed om, hvordan de selv kan gøre en aktiv indsats for at forbedre sig. Elevsamtaler gøres obligatoriske for eleverne, og gerne med udgangspunkt i et konkret elevprodukt (fx en skriftlig opgave eller en mundtlig fremlæggelse) som omdrejningspunkt for samtalen.

Konkret planlægges tre samtaler for den enkelte elev pr. skoleår. Ledelsen udarbejder en beskrivelse, som samtalen tager udgangspunkt i. Her udstikkes fokusområder for samtalen, der blandt andet forholder sig til skriftligt arbejde (i fag med skriftlig dimension), deltagelse i undervisningen, lektielæsning samt elevens egen refleksion over læring. Samtaler med teamlærere fokuserer især på trivsel og adfærd, mens samtaler med faglærere har et mere specifikt fagligt fokus.

I 1.g afvikles den første og sidste samtale af teamet (efterår og forår), mens elevens studieretningslærere indkalder til faglig samtale i februar.

I 2.g afvikles den første samtale af teamet, den anden samtale af dansklærer samt studieretningslærer med fag på B-niveau og den tredje samtale af faglærer efter elevens ønske.

I 3.g afvikles første og sidste samtale af teamet, mens anden samtale afholdes af faglærer efter elevens valg.

De samtaler, hvor eleven selv vælger fag, tager udgangspunkt i konkrete elevprodukter, som lærer eller elev udvælger. Eleverne udfylder i umiddelbar forlængelse af samtalerne et skema med konklusioner på samtalen. Skemaet opbevares elektronisk og er tilgængeligt for eleven og de involverede lærere. På den måde kan skemaet fungere som en historik, som kan bruges i forbindelse med kommende samtaler. Udover at styrke elevens bevidsthed om egen indsats, giver samtalerne også mulighed for, at undervisere kan danne sig et indtryk af, hvilke elever, der er særligt motiverede for, og derfor vil have gavn af, at blive tilbudt særlige faglige forløb på tværs af klasserne.

Elevernes behov er forskellige. De lærere, der medvirker i samtalerne vurderer fokus og omfang for den faglige samtale med den enkelte elev. Nogle samtaler afvikles i forlængelse af denne vurdering uden for undervisningen, mens andre afvikles som led i den løbende dialog med eleverne i undervisningen – eksempelvis i forbindelse med omlagt skriftligt arbejde.

Tiltaget evalueres som del af en samlet tilfredshedsevaluering blandt eleverne, ligesom teamet i 1. og 3.g’s samtaler i foråret spørger til elevernes oplevelse og udbytte af samtalerne. Der laves desuden sammenlignende statistik over frafald samt udviklingen i de faglige resultater.


Indsatsområde 2: Undervisernes faglige og didaktiske kompetenceudvikling

Påbegyndelsestidspunkt: Påbegyndtes i skoleåret 2014-2015 og videreføres i de efterfølgende år Ledelsesansvarlig: MF og SU – i samarbejde med faggrupperne

Kompetenceprofilerne i faggrupperne kortlægges med henblik på at afklare, om der er behov for særlige efteruddannelsesindsatser i fagene. Indsatsen kan eksempelvis have til formål at understøtte en forbedring af eksamensresultatet for bestemte elevtyper i bestemte fag. Behovet kan desuden være i relation til nye prøveformer eller kompetenceudvikling med fokus på klasserumsledelse eller faglig opdatering. Kortlægningen sikrer, at ressourcer til efteruddannelse bruges fornuftigt, ligesom det vil give faggruppen et overblik over, hvem der kan trækkes på i relation til specifik viden og specifikke erfaringer.

Kortlægningen vil finde sted over en årrække. Processen understøttes af ledelsen, der inviteres med til et faggruppemøde og om muligt støtter op om initiativer, som faggruppen måtte foreslå. Der udarbejdes i forlængelse heraf en plan for kompetenceudviklingen i faget.

Tiltaget evalueres løbende i forbindelse med de årlige MUS (medarbejderudviklingssamtaler) samt i forbindelse med GRUS (gruppeudviklingssamtaler), ligesom der følges op på, om faggruppen oplever et kompetencemæssigt løft i forlængelse af de tiltag, som sættes i søen.


Indsatsområde 3: Fokus på faggruppesamarbejde
Påbegyndelsestidspunkt: Skoleåret 2015-2016
Ledelsesansvarlig: RE – i samarbejde med faggrupperne

Prioritering af lærersamarbejde i faggrupperne understøtter udbyttet af flere af de andre indsatsområder, eksempelvis implementering af studietidsbegrebet samt den faglige og didaktiske kompetenceudvikling. Derudover aflaster et faggruppesamarbejde den enkelte underviser, eksempelvis ved at forløb og opgaver udarbejdes i fællesskab eller deles.

Faggruppelederen indkalder mindst en gang om året faggruppen til et længere møde, hvor alle kolleger i faggruppen bidrager med forløb, erfaringer og materiale – gerne anvendelsesorienteret. Materialet organiseres af faggruppen på fælles platform. I løbet af skoleåret, gerne på faste tidspunkter, inviteres faggruppen til kortere møder med videndeling på programmet, hvor kolleger på skift fremlægger for hinanden eller i fællesskab udvikler nye forløb og materialer.

Effekten måles blandt kollegerne ved, at der systematisk spørges til området i forbindelse med en 1:1-samtale.


Indsatsområde 4: Udvikling af teamsamarbejdet
Påbegyndelsestidspunkt: Skoleåret 2015-2016
Ledelsesansvarlig: MF – i samarbejde med PU

Indsatsen skal understøtte et fortsat fokus på den enkelte elev. Teamet er bindeleddet mellem studievejleder og undervisere på et hold, og det skal tydeliggøres i arbejdsbeskrivelsen, at deres funktion både er at koordinere og understøtte faglighed og samarbejde i en klasse, men også at være en særlig vigtig brik i fastholdelses- og trivselsindsatsen på skolen.

Teamarbejdet på skolen er organiseret, så der både opereres med klasseteam og studieretningsteam. Overordnet har klasseteamet ansvar for klassens, herunder den enkeltes, trivsel, arbejdsmiljø samt forskellige tværfaglige tiltag, mens studieretningsteamet, der består af medlemmer fra alle klasseteam, varetager samarbejdet på en given studieretning.

Teamlærerarbejdsbeskrivelsen og teamhåndbogen revideres årligt i dialog med PU på baggrund af tilbagemeldinger fra kollegiet, med henblik på at sikre at fokus for arbejdet er fokuseret og tydeligt beskrevet.


Indsatsområde 5: Studieretningsudvikling og -profilering
Påbegyndelsestidspunkt: Skoleåret 2015-2016 og 2016-2017
Ledelsesansvarlig: MF, DH og SU – i samarbejde med PU, SU og Informationsudvalget

Fra skoleåret 2015-2016 er skolens studieretningsudbud justeret. Der er behov for fokus på at tegne studieretningerne tydeligt og sikre sammenhængskraft vertikalt. Det vil give eleverne bedre tilhørsforhold og give lærerne bedre mulighed for fagligt samarbejde og videndeling.

Klasseteamene udarbejder (gerne i samarbejde med studieretningsteamene) et årshjul for den pågældende studieretning, med fokus på tværfaglige forløb, og med blik for toning af fag samt progression. På den måde står hver studieretnings kendetegn og muligheder klart for elever og lærere. Både forløb i den daglige undervisning og studieretningsdage indarbejdes i årshjulet. Studieretningsteamene kan i skoleåret 2015-2016 afprøve, om en anderledes brug af studieplanen kan erstatte et særskilt årshjul. Der evalueres derefter på, om studieplanen kan tilvejebringe det ønskede overblik.

Arbejdet evalueres og justeres på baggrund af fokusinterview i de enkelte studieretninger, hvor både lærere og elever deltager.

En tilsvarende proces påbegyndes i forlængelse af en eventuel gymnasiereform.


Indsatsområde 6: Aktiverende undervisning
Påbegyndelsestidspunkt: Udviklingsprojekt for enkelt klasse i skoleårene 2014-15 og 2015-16
Ledelsesansvarlig: RE – i samarbejde med PU

Undervisere og elever deltager i et udviklingsprojekt, der har til hensigt at afprøve Flipped Classroom som pædagogisk redskab og læringsform. Erfaringer skal udbredes på skolen.

Udbredelsen igangsættes via interne kurser, hvorefter faggruppelederne tager initiativ til workshops og parvist lærersamarbejde i faggrupperne.

Selve udviklingsprojektet evalueres undervejs og slutteligt af involverede undervisere og elever. Skolens faglige IT-vejledere udbyder i samarbejde med faggruppeledere interne kurser, således at alle faggrupper får mulighed for deltagelse.


Indsatsområde 7: Innovation i undervisningen
Påbegyndelsestidspunkt: Pilotprojekt i 2015-2016 og videre implementering i 2016-2017
Ledelsesansvarlig: MF og RE – i samarbejde med PU

Innovation indgår allerede som en mulighed i prøven i Almen Studieforberedelse. Det er desuden forventningen, at innovation skrives eksplicit ind i de enkelte fags læreplaner. Der skal arbejdes med, hvordan fagene i praksis kan arbejde med innovation.

Innovation indgår i undervisningen dels i form af små sekvenser, dels i større forløb, f.eks. i AT. Faggrupperne samarbejder om ideer og materialer, men disse sekvenser er i høj grad præget af elevernes idegenerering og medindflydelse. Innovation kan ses som en mulighed i en vifte af forskellige arbejdsformer, som udfordrer og motiverer eleverne på en ny måde i kraft af det anvendelsesorienterede aspekt. Evalueringen af dette indsatsområde vil indgå i den almindelige evaluering af undervisningen.

I et pilotprojekt prøver rækken af lærere omkring en 1.g-klasse (i studieretningen med MA A, Fy B, Sa B) i skoleåret 2015-2016 mere målrettet at inkorporere innovation i undervisningen. De forpligter sig på at udarbejde og videreformidle materialer, som efterfølgende kan tjene som inspiration i andre klasser.


Indsatsområde 8: Kollegial supervision (nøgleområde)
Påbegyndelsestidspunkt: Påbegyndes i skoleåret 2014-2015 og videreføres i de efterfølgende år
Ledelsesansvarlig: MF, RE, SU - i samarbejde med PU

Kollegial supervision skal udbredes på skolen. Supervisionsforløb styrker elevernes udbytte af undervisningen mere end noget andet tiltag, fordi kollegial supervision øger samarbejdet mellem kolleger, hvilket både har faglige og didaktiske fordele.

Der etableres makkerskaber i relation til omlagt skriftligt arbejde. Makkerskaberne er en forsmag på supervisionen, men har i høj grad fokus på samarbejde om ny praksis.

Den egentlige kollegiale supervision igangsættes i skoleåret 2015-16 og faciliteres af en professionel kursusleder, således at der er helt klare rammer om projektet.

Alle undervisere deltager i supervisionsforløb, eventuelt i flere tempi. Lærernes udbytte evalueres i spørgeskemaundersøgelse umiddelbart efter forløbet.

Fastholdelse og gennemførelse

Sct. Knuds Gymnasium skal fastholde så mange studieegnende elever som muligt. Ungdomsuddannelserne har aldrig haft så mange elever fra studiefremmede og socialt udfordrede miljøer som tilfældet er i dag, og det ser vi også på Sct. Knuds Gymnasium. Vi skal arbejde målrettet med at sikre, at den enkelte elev får den hjælp og støtte, som er forudsætningen for at gennemføre gymnasieforløbet – og med så optimalt et udbytte som muligt.


Indsatsområde 9: Løfteevne (Nøgleområde)
Påbegyndelsestidspunkt: Området har bevågenhed hele perioden
Ledelsesansvarlig: JB og SU – i samarbejde med faggrupperne

Løfteevne er et udtryk for i hvilken grad undervisning og en skoles indsatser generelt er i stand til fagligt at flytte elever ud over det forventede. Løfteevnen kan således både være positiv og negativ. På Sct. Knuds Gymnasium er målet, at alle elever får udfordringer og understøttelse til at løfte sig maksimalt. Derfor arbejdes der med faglige indsatser målrettet enkelte elever og grupper af elever på det enkelte hold og på tværs af hold og klasser. For at kunne løfte alle elever, skal vi bruge resultatet af diverse screeninger af elevernes faglige niveau til at undervisningsdifferentiere på det enkelte hold og tilbyde særlige forløb for udvalgte elever på tværs af klasserne. Der fokuseres på at skabe optimale rammer for løft af alle elevgrupper. Der arbejdes derfor med en vifte af forskellige evaluerings-/ screeningsredskaber, porteføljer samt klare vurderingskriterier.

Faggrupperne vil som led i kortlægningen af kompetenceudviklingsbehovet (se indsats nr. 2) have fokus på løfteevne, således at læreren bl.a. derfra får redskaber at bruge i undervisningen.

Motivation og lyst til læring er vigtige elementer for elevernes faglige udbytte, og derfor vil en del af skolens indsatser vedr. løfteevne koncentrere sig om motivation. I den forbindelse vil der i nogle sammenhænge ikke karakterbedømmes for ad denne vej at opnå, at eleven fokuserer på læring fremfor bedømmelse og præstation.

Der skal i de kommende år arbejdes på at etablere flere tilbud på tværs af klasserne for elever med faglige udfordringer i et bestemt fag.

Skolens løfteevne følges løbende på baggrund af tal fra ministeriet. Særlige tiltag iværksættes, hvis der er tegn på negativ løfteevne i bestemte fag på bestemte niveauer.


Indsatsområde 10: Omlagt skriftligt arbejde og studietid (Nøgleområde)
Påbegyndelsestidspunkt: Implementeres i skoleåret 2015-2016
Ledelsesansvarlig: MF – i samarbejde med PU

Omlægning af dele af underviserens rettearbejde til vejledning undervejs i skriveprocessen skal styrke elevernes faglige udbytte af undervisningen i fagenes skriftlige dimension.

Der arbejdes desuden med synlig progression i de opgaver den enkelte elev stilles og med klare forventninger til, at eleverne forholder sig til og tager ved lære af underviserens kommentarer til en opgave – så det ses i efterfølgende afleveringer.

Fra skoleåret 2015-16 omlægges henholdsvis 30% af det skriftlige arbejde i 1.g, 20% i 2.g og 10% i 3.g. Inden da har kolleger i makkerskaber og i faggrupperne drøftet forskellige måder at gribe arbejdet an på samt forholdt sig til progression i det skriftlige arbejde i faget. Der udarbejdes en beskrivelse af tiltaget målrettet elever og forældre, og der udarbejdes i tilknytning til rådighedspuljen en oversigt over forskellige rettestrategier.

Elevernes udbytte af arbejdet med fagenes skriftlige dimension evalueres som del af den almindelige undervisningsevaluering. Derudover følges der løbende op på elevernes skriftlige arbejde i undervisningen samt til afsluttende prøver. Endelig foretages en lærerevaluering af rammerne omkring omlagt skriftligt arbejde ved skoleårets afslutning.


Indsatsområde 11: Øget fokus på frafaldstruede elever
Påbegyndelsestidspunkt: Området har bevågenhed i hele perioden
Ledelsesansvarlig: JEBE og SU – i samarbejde med studievejledere og teamlærere

Der skal øget fokus på elevtyper, som statistisk har forhøjet risiko for frafald. Hertil hører fokus på rollefordelingen mellem team, studievejleder, mentor og ledelse med henblik på at sikre sammenhængskraft i indsatsen for frafaldstruede elever. For at sikre dette øgede fokus på frafaldstruede elever, vil nedenstående indsatser blive iværksat med virkning fra august 2015. Alle indsatser forventes at løbe frem til 2020 og vil blive suppleret med yderligere tiltag, hvor det findes relevant.

Der iværksættes systematisk undersøgelse til afdækning af årsager til frafald. Dette på baggrund af opgørelser med årsagsangivelse af elever der forlader skolen. Disse årsagsangivelsesopgørelser har været udarbejdet siden august 2013. Forhåbningen er, at en afdækning af årsagerne til frafald kan hjælpe med at målrette indsatserne til minimering af frafaldet.

Alle undervisere deltager i Ventilen-kurset, der har til formål at forebygge ensomhed. Underviserne involverer sig i og tager ansvar for elevernes læring og trivsel på skolen. Opleves tegn på mistrivsel og adfærd, der kan føre til frafald, involveres team og studievejleder. For en nærmere beskrivelse af samarbejdet mellem team og studievejleder henvises til Teamhåndbogen.

Der udarbejdes et elektronisk spørgeskema, hvor teamet et antal gange i løbet af året kan kommentere på klassens samlede trivsel og på tegn på, at en eller flere elever er frafaldstruede. Dette sikrer, at studievejledere, team og ledelse inddrages i tide, og det giver en historik på, hvordan klimaet har udviklet sig i den enkelte klasse. Svarene tages efterfølgende op på ledelsens møder med studievejlederne.

Mentorordningen fortsætter, og der er desuden fra forskellig side mulighed for ekstra faglig hjælp (underviser, ”akut-hjælper” og lektieværksted). Andre former for ekstrahjælp afprøves.

Der laves løbende undersøgelser, der følger frafaldsfrekvensen og ovenstående indsatsers implementering. Målet er et reduceret frafald.


Elevtrivsel og skolekultur

Skolen har de seneste år arbejdet målrettet med at præge skolekulturen i en god retning. Der er positive tendenser at spore, ikke mindst i 1.g-elevernes evaluering af deres modtagelse på skolen. Vi skal fortsætte indsatsen. Det gør vi ved at give eleverne optimale muligheder for at komme til orde og ved at styrke kontakten mellem elever på tværs af klasser og årgange.


Indsatsområde 12: Elevdemokrati på skolen
Påbegyndelsestidspunkt: Området udvikles gennem hele perioden
Ledelsesansvarlig: SL – i samarbejde med elevråd

Vi ønsker et velfungerende og synligt elevråd, der har reel medindflydelse i skolens beslutningsprocesser.

Ledelsen støtter op om elevrådet ved løbende at afholde møder med elevrådet, ved at sikre, at rådet får forelagt sager til høring på linje med PR og TAP-råd og ved at understøtte, at elevrådet har konkrete og relevante sager at arbejde med. Endelig arrangerer ledelsen i samarbejde med elevrådet et årligt opstartsmøde, hvor nye medlemmer af elevrådet introduceres til arbejdet.

Ledelsesrepræsentanterne i skolens stående udvalg registrerer om elevrepræsentanterne deltager i udvalgsmøderne.

Elevrådet evaluerer en gang årligt sit arbejde med særligt henblik på de opnåede resultater og samarbejdet med skolens ledelse. I forbindelse med ETU undersøges det, hvordan elevgruppen generelt opfatter mulighederne for medindflydelse på skolen.


Indsatsområde 13: Trivselsfremmende tiltag
Påbegyndelsestidspunkt: Området har bevågenhed gennem hele perioden
Ledelsesansvarlig: SL – i samarbejde med elevråd og trivselsudvalg

Alle elever skal opleve at blive accepteret, og ingen elever på Sct. Knuds Gymnasium skal stoppe alene på grund af mistrivsel.

Ventilen-projektet i 1.g fortsættes, og det sikres, at alle skolens lærere gennemgår det særlige kursus, der er en forudsætning for at varetage projektet.

Der udarbejdes en strategi til sikring af det positive klassemiljø, som introduceres i alle 1g-klasser ved skoleårets begyndelse. Lærerteamet i alle klasser har særligt fokus på klassemiljøet. Alle lærerteam afvikler i løbet af efteråret en evaluering af læringsmiljøet og det sociale klima i de enkelte klasser. Der er tale om en standardevaluering, som eleverne besvarer i Lectio. Fokus er generelt. Der er således ikke tale om en undervisningsevaluering. Resultatet af evalueringen meddeles klassens øvrige lærere, og det drøftes på et teamlærermøde, hvad der fungerer godt i klassen, og hvad der eventuelt kan forbedres og hvordan. Teamlederen holder skolens ledelse orienteret om evalueringens resultat.

Skolen understøtter, at der i løbet af skoleåret afholdes en række arrangementer på tværs af klasser og årgange (se indsatsområde 14). Der udarbejdes et nyt koncept for fredagscaféerne, der kan sikre en større tilslutning. Skolen understøtter, at der fortsat afholdes en årlig idrætsdag og en skoleforestilling.

Indsatsen vurderes af trivselsudvalget på det samlede resultat af evalueringerne af klassemiljøet og på antallet af elever, der i forbindelse med udmeldelse angiver, at mistrivsel er en medvirkende årsag.


Indsatsområde 14: Aktiviteter på tværs
Påbegyndelsestidspunkt: Området udvikles gennem hele perioden
Ledelsesansvarlig: SL – i samarbejde med trivselsudvalg og studieretningsteam

Der arbejdes på at understøtte og sikre, at skolen har både faglige og sociale aktiviteter, der rækker på tværs af klasser og årgange med det formål at eleverne får mulighed for at opbygge relationer på tværs og derved understøtter skolens gode sociale miljø.

Fokus på aktiviteter på tværs af klasser og årgange både med et fagligt og et socialt sigte.

Der arrangeres studieretnings-fagdage og andre faglige aktiviteter, hvor elever og klasser mødes på tværs.

Der nedsættes en mindre gruppe af lærere, der i samarbejde med elevrådet står for to tværgående arrangementer i efteråret og to i foråret. Et eller flere af disse arrangementer kan være årligt tilbagevendende. Idrætsgruppen er tovholder for en række interne elevturneringer i bordtennis, badminton, indendørs fodbold og volleyball.

Der afholdes en række forskellige frivillige aktiviteter i fagene idræt, billedkunst og musik hvor alle elever kan tilmelde sig.

Skolen tilbyder desuden efter elevønske en række studiekredse forestået af en eller flere af skolens lærere.

Trivselsudvalget forestår i april måned en samlet evaluering af indsatsen blandt eleverne og efterspørger i samme forbindelse ønsker til nye aktiviteter i det følgende skoleår.


Internationalisering og globalisering

Vi er en skole med internationale studieretninger og rejser i alle klasser. Som noget nyt er vi også med i sammenslutningen af Globale Gymnasier. Vi skal arbejde videre med vores internationale og globale profil. Hertil hører eksempelvis at være tydelige omkring målet med profilen.


Indsatsområde 15: Internationalisering og globalisering
Påbegyndelsestidspunkt: Området udvikles gennem hele perioden
Ledelsesansvarlig: RE og SU – i samarbejde med international koordinator

Skolens internationale fokus og skolens medlemskab af Globale Gymnasier understøtter, at eleverne får udsyn og indsigt i globale problemstillinger. På rejser foregår kulturmødet gennem udveksling og studierejser, mens det globale perspektiv bringes i spil i klasserummet. Skolens elever opnår global forståelse både gennem det faglige arbejde i dagligdagen, studieture og temadage.

Alle klasser stifter bekendtskab med globale problemstillinger i løbet af gymnasietiden i form af sær- og/ eller tværfaglige undervisningsforløb.

På studieture i 2.g er kulturmøder af forskellig art en del af programmet, hvor eleverne på den ene eller anden måde møder lokalbefolkning i forbindelse med interview, skolebesøg eller andet.

Der arrangeres med højst tre års mellemrum en ”kulturdag” for hele skolen (evt. OD-dagen), hvor også skolens udvekslingselever deltager.

Skolens internationaliseringsprojekt har udveksling og sprogskoleophold i centrum. Projektet skal fortsat udvikles og forankres på skolen. Elever på de internationale studieretninger deltager i udvekslingsture og/eller sprogskoleophold, evt. på baggrund af fælles opsparing i klasserne.

Skolens udvekslingselever deltager naturligt i skolens liv. De bidrager i et vist omfang til skolens globale udsyn, særligt i deres egne klasser.

Skolens internationale koordinator sikrer, at der løbende er tilgang til vores globale elevgruppe, og at denne elevgruppe har gode muligheder for at søsætte arrangementer her på skolen og selv deltage i arrangementer på tværs af de globale gymnasier.

De forskellige initiativer evalueres særskilt.


Gymnasiets synlighed og forankring i lokalsamfundet

Sct. Knuds Gymnasium har som mål at være det naturlige valg for stx-søgende elever i lokalområdet og derudover at være det naturlige valg for elever i resten af byen, som identificerer sig med vores særlige profil. Vi skal være gode til at vise, hvad vi står for, når vi fortæller omverdenen om skolen, og når vi åbner skolen for lokalsamfundet.


Indsatsområde 16: Skolen i lokalsamfundet
Påbegyndelsestidspunkt: Skoleårene 2015-2018
Ledelsesansvarlig: SL og DH – i samarbejde med trivselsudvalget og informationsudvalget

Der arbejdes på at synliggøre Sct. Knuds Gymnasium som både en skole og en kulturinstitution i forhold til Odense som helhed. Dette sker eksempelvis ved at invitere andre end skolens elever, forældre og ansatte til de arrangementer, der afholdes, eksempelvis adventskoncert og skoleforestilling. Også samarbejdet med folkeskolerne i Odense søges udvidet. Folkeskoleelever inviteres til faglige arrangementer på Sct. Knuds Gymnasium, hvor de møder skolens elever blandt andet som undervisere.

Skolen kan endvidere arrangere forskellige kulturelle arrangementer med bred appel f.eks. forfatteraftener, foredrag m.m. Disse arrangementer annonceres i lokale medier.

Udvidelse af det eksisterende samarbejde med lokale foreninger om brug af skolens faciliteter i fritiden. Sct. Knuds Gymnasium lægger lokaler til eller arrangerer en række af de aktiviteter, der kommer til at foregå i SIO-regi (samarbejdet mellem de 4 stx-skoler i Odense, beskrevet i det efterfølgende indsatsområde)

Der påbegyndes et ”folkegymnasium” forestået af en række af skolens lærere og henvendt til forældre og andre interesserede.

Indsatsen vurderes på antallet af arrangementer henvendt til andre end skolens elever og ansatte og på tilslutningen hertil.


Indsatsområde 17: Profilering af skolen
Påbegyndelsestidspunkt: Skoleårene 2015-2018
Ledelsesansvarlig: DH og SU – i samarbejde med informationsudvalget

Der er behov for at synliggøre STX i almindelighed og Sct. Knuds Gymnasium i særdeleshed i uddannelseslandskabet i Odense. Dette med henblik på at tydeliggøre, hvad vi kan tilbyde på skolen. Profileringen skal rettes mod forskellige målgrupper, herunder folkeskoler samt elever og forældre.

Den overordnede profilering af STX finder sted i samarbejdet med de øvrige STX-uddannelser i Odense – i et formaliseret samarbejde, som etableres fra og med august 2015. Dette samarbejde har blandt andet til formål at understøtte vejlednings- og brobygningsaktiviteter og at tilbyde nuværende elever en række faglige og sociale aktiviteter, som samtidig profilerer de medvirkende skoler.

Den specifikke profilering af Sct. Knuds Gymnasium skal tydeliggøre skolens værdigrundlag, konkretiseret i fokus på faglighed, fællesskab og udvikling. Gymnasiet skal fortsat være kendt som en skole med høj faglighed, fine fysiske rammer og et godt socialt miljø. Disse kendetegn samles i et overordnet slogan. Det skal desuden tydeliggøres, at elever på Sct. Knuds Gymnasium har mulighed for at blive del af faglige og sociale aktiviteter i regi af Globale Gymnasier, SamfundsfagsCup, Forskerspirer, Akademiet for talentfulde unge, Danske Science Gymnasier og lignende tiltag.

Profilering og branding af skolen sker løbende igennem hjemmeside og de sociale medier (Facebook og Instagram). Skolen ansætter tre til fire ambassadører for et skoleår ad gangen, som fra en elevvinkel varetager skolens ansigt udadtil. Skolens studieretningshæfte og det årlige Åbent Hus-arrangement er desuden vigtige faktorer i profileringen af skolen som helhed. Der følges op på profileringsindsatsen ved løbende at analysere på søgemønster og i form af fokusgruppeinterview med elever og brobygningselever. Profilering af skolen er beskrevet nærmere i skolens kommunikationsstrategi samt i informationsudvalgtes kommunikationsplan.


Bilagsmateriale

    1. Fakta om Sct. Knuds Gymnasium
    2. It-strategi
    3. Kommunikations-strategi
    4. Evaluerings-strategi
    5. Kvalitetsudvikling og resultatvurdering

 

 

pdf-version

Hent den samlede strategiplan inklusiv vision, værdigrundlag og bilag:

strategiplan 2015-2020