Gastroscience i naturvidenskabeligt grundforløb

Frem til efterårsferien afprøver to af vore 1.g klasser Sct. Knuds nye gastrolaboratorium som nogle af de første.

I naturvidenskabeligt grundforløb arbejder eleverne med gastroscience i stedet for det traditionelle tema med bioteknologi-fysik. Det betyder for eksempel, at det bioteknologiske emne om ionforbindelser blandt andet inkluderer kemiske aspekter af hævemidler, herunder bagning af vaniljekranse. Et fysikfagligt emne har givet anledning til bagning af boller.

Eleverne vil opnå de samme faglige kompetencer som andre elever i 1.g, men det foregår således under et andet tema.