Poetry Slam - at formidle

Torsdag d. 24 august, gik alle 1.g-elever til 4. modul i kantinen. De fleste ville egentlig helst bare have fri, så det hurtigst muligt kunne blive fredag og dermed tid til at sidde under den halv-kølige augusthimmel og nyde en lunken øl.

Men sådan blev det altså ikke. Der samledes hurtigt en brummen af snak og latter, og stemningen var så positiv, som man nu kunne få ud af elever i 4. modul.

Den såkaldte ‘poetry slammer’ gik på med et slam om racisme. Ind imellem hans kaotiske ord, som var sammensat på en måde, der udfordrede vores forreste hjernehalvdel, var der inkorporeret små finurlige beat-box-agtige lyde. Dem, der måske ikke lige forstod, at det med beat-boxingen var en del af dét at formidle og få os til at tænke og vurdere selv, reagerede først med at grine. Det var selvfølgelig også til dels et sjovt slam.

Efterhånden som vores slammer kom længere ind i foredraget, begyndte det at gå op for repræsentanterne fra den generation, der har ry for at være hensynsløs og uvidende, at poetry slam er en måde at formidle sig på om dét, der fylder for en - eller bare om bananer. En håndfuld trodsede også jantelovens lange arm og meldte sig frivilligt til at læse et digt af Halfdan Rasmussen op.

Uden måske selv at vide det, så det ud til, at vores meget talentfulde poetry slammer, lykkedes med at få nedbrudt de fordomme og parader, som man tit bliver mødt med, når man introducerer noget nyt og anderledes til en generation, der er vant til, at formidling foregår gennem en skærm, uden at man nødvendigvis behøver at tænke selv.

 DSC_1793.jpg

af Julius Haustrup Hermansen, Clara Munkholm Halvorsen og Kirstine Baggesen Klitgaard, 1g10