Andre rejser

Om Sct. Knuds Gymnasiums holdning til fx skirejser og Pragrejser

I løbet af de tre år på Sct. Knuds Gymnasium vil alle elever blive tilbudt to typer af rejser. Den ene type er rejser, der indgår i undervisningen. Der er tale om studierejser, udvekslingsrejser og sprogrejser. Disse rejser planlægges og afvikles af skolens lærere, og vi har derfor som skole ansvaret for både det faglige indhold, rammerne og rejsernes pris.

Den anden type er ferierejser, der tilbydes gymnasieelever på tværs af landets skoler. Hertil hører eksempelvis ture til Prag og skirejser. Denne type rejser har intet med undervisningen at gøre, og det er vigtigt at understrege, at skolen på ingen måde er involveret i disse rejser. Vi kan derfor heller ikke påtage os nogen form for ansvar i relation til rejserne. Det er med andre ord alene et anliggende mellem elever og forældre at beslutte, om man eventuelt vil deltage i sådanne rejser.

Sikkerhed på rejser

Se video om sikkerhed på studierejser.