Forældreforening

Forældreforeningen har som sit formål dels at styrke kontakten mellem skole og hjem blandt andet ved at forestå forskellige arrangementer rettet mod forældre, elever og ansatte og dels at yde økonomisk støtte til elever i forbindelse med studierejser og lignende. Endelig uddeler foreningen årlige legatmidler i forbindelse med dimissionen og administrerer en studielånefond, der formidler rentefrie lån til studenter fra Sct. Knud i gang med en videregående uddannelse.

Alle forældre opfordres til at blive medlemmer af foreningen. Kontingentet udgør 150 kr. pr. år og indbetales på girokonto 01-3086690.

Forældreforeningens bestyrelse modtager meget gerne henvendelse fra forældrene om stort og småt, herunder ønsker om arrangementer.

Bestyrelsen er sammensat således:

  • Henriette Berwick (forældrerepræsentant)
    tlf. 53353165
  • Helene Borch Grønlund (forældrerepræsentant)
    tlf. 30111682
  • Inger Olsen (forældrerepræsentant)
    tlf. 21217828
  • Claus Rasthøj (forældrerepræsentant)
    Tlf. 2075552
  • Signe Poulsen (lærerrepræsentant)
    tlf. 6591 9944
  • Heino Aggedam (ledelsesrepræsentant)
    tlf. 6311 5671

 

Aktiviteter i forældreforeningen 2017-2018

Forældreforeningen har indgået et samarbejde med Odense Højskoleforening. Samarbejdet indebærer, at foreningen kan afholde arrangementer på skolen, og at forældreforeningens medlemmer har fri adgang til at deltage.

I sæsonen 2017-2018 afholdes følgende arrangementer på Sct. Knuds Gymnasium:

Onsdag d. 25/10 kl. 19: Katolikker og lutheranere dengang og i dag
Tidligere biskop i Viborg Stift Karsten Nissen vil i anledning af reformationsjubilæet i 2017 fortælle ud fra denne overskrift.
Det var ikke Martin Luthers hensigt at oprette en særlig ”luthersk” kirke. Han gjorde op med pavedømmet og det kirkelige hierarki, men han betragtede stadig kirken som én.
Den Katolske Kirke definerede sig i forbindelse med Tridentinerkoncilet 1547-62 som en romersk-katolsk konfessionskirke, hvor man havde gjort op med en række kirkelige misbrug og forbød handel med afladsbreve, som havde været anledning til Luthers 95 teser i 1517.
I de første århundreder var forholdet mellem Den Katolske Kirke og de lutherske kirker præget af kontrovers, uenighed og mistro.
Siden har de to kirker efter lange teologiske diskussioner nærmet sig hinanden, og i 2015 blev der udgivet et fælles dokument ”Fra konflikt til fællesskab”, og i oktober 2016 besøgte pave Frans både Malmø og Lund i forbindelse med forberedelserne til reformationsjubilæet.
Der er dog stadig forskelle og teologiske uenigheder. Den Katolske Kirke regner ikke de protestantiske kirker for ”kirker i egentlig forstand”, og lutheranere må ikke deltage i den katolske nadver.
Foredraget vil skildre det historiske og aktuelle forhold mellem de to kirker set i lyset af den lutherske reformation.

Torsdag d. 9/11 kl. 19: Slaveriets glemte spor
Den danske slavetid og dens spor i nutiden er i fokus som aldrig før. Det skyldes 100-året for salget af De Vestindiske Øer til USA i 1917. Det har givet såvel statsministeren som de danske medier nye synsvinkler på og indsigt i slavetidens betydning.
Vi får besøg af journalist og forfatter Alex Frank Larsen, der vil fortælle og vise TV-klip om et dramatisk kapitel i Danmarks historie. Han er prisbelønnet for sine offentliggørelser om De Vestindiske Øer, og han har skrevet tre aktuelle bøger om emnet - senest ”Kongehusets joker. Fra slavedreng til slotsidol”.
Øerne Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix har været i dansk besiddelse siden henholdsvis 1672 og 1733, og sukkerproduktionen på de tre øer var særdeles lønsom, fordi den var baseret på, at plantagearbejdet blev udført af slaver.
Danmark har nogle af verdens bedste arkiver om slaverne og deres efterkommere. På listen over slavehandlere med trafik over Atlanterhavet er Danmark nr. 7 - lige efter USA, der står opført som nr. 6.
Men hvad betyder slaveriet for nutiden og vores nationale bevidsthed? Hvorfor ved danskerne så lidt om dette kapitel i vores historie? Og hvordan forholder vi os til kravene fra slavernes efterkommere?

Tirsdag d. 14/11 kl. 19: Oluffa - fra Torshavn til Brandts Klædefabrik
Den utrolige fortælling om Oluffa Brandt, født Dahlerup (1851 - 1945), der voksede op som datter af amtmanden i Tórshavn. Som ung giftede hun sig med grundlæggeren af Brandts Klædefabrik, Søren Christian Brandt, som i industriens tidligste år dygtigt opbyggede en af landets største virksomheder. I 1895 flyttede de ind i den nyopførte Villa Brandt på Hunderupvej 71, som var tegnet af Oluffas fætter, arkitekten Vilhelm Dahlerup.
Ved Søren Christian Brandts død i 1905 var virksomheden blevet omdannet til et aktieselskab og solgt ud af familien, men Oluffa købte størstedelen af aktierne tilbage for at forhindre en fjendtlig overtagelse og overlod derefter virksomhedens drift til dens direktør, som hun havde en tæt kontakt til. Hun benyttede sine usædvanlige økonomiske muligheder til et omfattende socialt arbejde i Odense, på Fyn og på Færøerne. I en tid hvor kvinderne levede et tilbagetrukket liv, var hun ikke bare familiens overhoved, men også en markant og respekteret personlighed i Odense.
Charlotte Langkilde er forfatter til bogen Fra Torshavn til Brandts Klædefabrik.
Hun er selv oldebarn af Oluffa Brandt og blev som voksen nysgerrig efter at få et nærmere kendskab til den kvinde, som havde fyldt så meget i familiehistorierne, og som altid blev omtalt med kærlighed og smil.

Mandag d. 4/12 kl. 19: Lad julesorgen slukkes / ingen jul uden asier - Adventsmøde
Igen i år skal vi til adventsmødet høre om adventstid og jul under fremmede himmelstrøg. Denne gang skal vi høre det tidligere præstepar ved Den Danske Kirke i Genève Inger Merete og Kresten Drejergaard fortælle om og vise billeder fra deres tid i Schweiz.
Kresten Drejergaard forblev efter sin teologiske kandidateksamen i den akademiske verden som universitetsadjunkt i fire år, inden han i perioden 1974-1995 var sognepræst i Asperup. Inger Merete var sygeplejerske, medens han var biskop på Fyn og omliggende øer indtil 2012. Derefter blev det til næsten fire år som præstepar ved Den Danske Kirke i Genève. Da der efterfølgende ikke omgå- ende blev ansat en afløser i Schweiz, fortsatte de to i kort tid som præstepar på ”EasyJet-basis”.
Den Danske Kirke i Schweiz er tilknyttet Danske Sø- mands- og Udlandskirker og kan i 2017 fejre sit 70 års jubilæum. Kirken betjener hele landet og er stort set selvfinansierende med ulønnede præster, frivillige donationer og brugerbetaling.
Vi skal høre fortælling om en anderledes adventstid under helt andre vilkår, end dem vi kender herfra.

Torsdag d. 8/2 kl. 19: Det Skrå Teater
Et ærligt og kunstnerisk foredrag om Jeppe Sands livsstil og fortællinger fra opvæksten, hvor den krøllede hjerne er og bliver omdrejningspunktet.
Med bl.a. sine hjerte-balloner, guitar-sange og humoristiske fortællinger, vil Jeppe forsøge at indleve jer - publikum - i et liv hvor kun én ting er sikkert – Nemlig at ingenting er sikkert!
Jeppe vil tale om kreativitet, værdier, fornyelse, kriser, lommefilosofier og komiske anekdoter – Hele tiden bundet op på de virkelige fortællinger, som i foredraget fortælles med energi, scenekunst og indlevelse.
• Dyrk din indre og glemte superhelt!
• Kør aldrig den samme vej hjem!
• Selv et æg kan stå på højkant, hvis du drømmer nok om det!
• Opskriften på de skæve idéer ligger lige foran dig!

Tirsdag d. 27/2 kl. 19: Det er bare symbolpolitik
Lars Erslev Andersens ansættelses- og beskæftigelsesforhold gennem de seneste 25 år er Kirsten M. Andersen, der er cand.theol. og seminarielektor på University College Syddanmark i Haderslev, vil fortælle om sit syn på symbolpolitik. Gennem sit engagement som formand for Grundtvigsk Forum er hun vant til at skulle tage stilling til mange forskellige spørgsmål vedr. religion, skole og samfund. Er symboler harmløse? Mange har kaldt politikernes lovtiltag mod muslimske hadprædikanter og social kontrol for ren symbolpolitik. Betyder det, at disse love ikke vil få de store konsekvenser, eller er det farvel til den udstrakte religionsfrihed, der har kendetegnet vores samfund og givet religiøse mindretal gode kår i Danmark. ”Frihed for Loke såvel som for Thor” er et udstrakt mundheld. Det betyder, at skal der være frihed i et samfund, må man være parat til at forsvare andres ret til at mene noget andet end én selv.
Religionsfrihed er ikke længere uden omkostninger. Hvad er det, vi indskrænker, når religionsfrihed begrænses? Hvem beskytter disse love? Og hvad med åndsfriheden, - får den bedre eller dårligere kår?

Torsdag d. 19/4 kl. 19: Skæbner i den store krigs sidste år
Den tidligere museumsinspektør i Sønderborg Inge Adriansen er forfatter til en omfattende og umådelig lang liste af værker. Ikke mange, om nogen, har overgået denne kulturhistoriker, ph.d. og adjungeret professor i flid samt evnen og lysten til at mangfoldiggøre og dele sin store viden med folket. Hun har skrevet, og hun har fortalt, og hun gør det stadig. Kompetenceområderne er vide: Erindringssteder, monumenter og mindesmærker, National symbolik, De slesvigske krige 1848-1851 og 1864, samt Første Verdenskrig m.m.m. Med udgangspunkt i otte personer fortælles om Første Verdenskrig, især de sidste år af krigen frem til dens afslutning i november 1918. De udvalgte skæbner er Claus Eskildsen, lærer og tysksindet krigsdeltager, Hans Fuglsang-Damgaard, lærer og dansksindet krigsdeltager, Ivan fra Odessa, russisk krigsfange på Als, Jacob Petersen, postbud, Karen Poulsen, tjenestepige og grænsesluser, Bruno Topff, tysk skræddersvend og leder af Soldaterrådet i Sønderborg, H.P. Hansen, dansksindet sønderjyde og medlem af den tyske rigsdag samt Mette Nørgaard, krigsenke. Gennem fortællingen om disse personers forskellige livsforløb får man et klart indtryk af, hvorfor Første Verdenskrig både i Sønderjylland og i flere europæiske lande kaldes for Den Store Krig.