Grundforløb, studieretningsforløb og tværgående forløb

Grundforløb

Grundforløb
ca. 11 uger
Da En Id Kunst.
fag
Ma Sa AP NV


Første halvår med dansk, engelsk, idræt, kunstnerisk fag (billedkunst, mediefag eller musik), matematik, samfundsfag og de tværgående forløb:

  • Almen sProgforståelse (AP), som er et tværfagligt forløb inden for sprogfagene og dansk. Formålet med almen sprogforståelse er at etablere en bedre forståelse af sproget og dets struktur, funktion og grammatik. Almen sprogforståelse skal gøre det lettere at lære sprog
  • NaturVidenskabeligt grundforløb (NV), som er et tværfag, der tager udgangspunkt i emner kendt fra hverdagen som er velegnede til at synliggøre naturvidenskabelig tankegang. I grundforløbet sammentænkes biologi, fysik, kemi, naturgeografi og matematik.

 

Introduktion
Når du møder som ny elev på Sct. Knuds Gymnasium til august, vil du med din grundforløbsklasse gennemgå et introprogram i løbet af de første par uger, som består af en blanding af undervisning og forskellige sociale aktiviteter.

Fagene vil blive præsenteret af faglærerne i de første undervisningstimer, hvorefter den normale undervisning går i gang.

De sociale aktiviteter består fx af navnelege, folkedans og guidet rundtur på skolen. Dit lærerteam og dine 'onkler/tanter', som er nogle 2.g’ere og 3.g´ere med særligt ansvar for at hjælpe dig godt i gang på skolen, vil orientere om skolens dagligdag, skema m.m.


Almen sprogforståelse
Almen sprogforståelse (AP) er en del af grundforløbet og tilrettelægges i samarbejde mellem dansk og fremmedsprog, herunder latin. I forløbet vil du opbygge en sproglig bevidsthed og sproglig analysefærdighed, der skal sikre en fælles basis for det sproglige arbejde i resten af gymnasieforløbet. Du vil bl.a. komme til at arbejde med grammatik, genreforståelse, og sproghistorie. Forløbet afsluttes med en eksamen.


Naturvidenskabeligt grundforløb
Det naturvidenskabelige grundforløb (NV) er en introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelligheder. I forløbet vil du både på det praktiske og det teoretiske plan komme til at arbejde med grundlæggende elementer fra fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi, bl.a. laboratoriesikkerhed og databehandling. Forløbet afsluttes med en eksamen.

Studieretningsforløb
Studieretningsforløbet starter ca. 1. november, når grundforløbet er afsluttet. Når du møder din studieretningsklasse og dine nye lærere vil du i den første tid igen opleve et introduktionsprogram. Dette program sammensættes, så din nye klasse bliver rystet rigtig godt sammen og får det bedste udgangspunkt for fællesskab, faglighed og udvikling.

Studieretningen vælges som en pakke af 2-3 fag, og pakken kan være sammensat på mange forskellige måder, men næsten alle studieretninger har to studieretningsfag på A-niveau - se oversigt over  studieretninger.

Studieretningen er alle karakteriseret ved:

  1. faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden
  2. obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag
  3. krav om tværfagligt samarbejde mellem fagene - fx mellem studieretningsfag og obligatoriske fag.